huus fik Kongen et Besøg af sin Svoger Grev Ludvig af Namur, maaskee i Anledning af Grev Henriks paatænkte Giftermaal. Ludvig traadte paa nogen Tid i hans Tjeneste mod en Løn af 100 Mk. aarligt, saasnart de pantsatte Indtægter af Markedet i Skaane atter tilfaldt Kongen[1]. I den følgende Maaned finde vi denne i Helsingborg, hvor han atter synes at have haft en Sammenkomst med sin Svoger Hertugen af Mecklenburg og Grev Henrik, eftersom han den 15de overdrog dem begge sin Fuldmagt til at underhandle med Lübeck om Forlængelse af Stilstanden, og tre Dage efter befuldmegtigede den første til paa lignende Maade at underhandle med Rostock, Wismar og Stralsund[2].
Umiddelbart derefter gjorde Kong Magnus en af sine besynderlige Skynde-Reiser, først til Stockholm, siden heelt op i Gestrekeland, ja maaskee endog endnu længere. I Stockholm var han den 19de Januar 1354 og holdt Retterthing; den 19de Februar var han ved Høsunda Kirke i Gestrekeland[3]. Det er muligt, at denne Reise stod i Forbindelse med en, som det synes alvorlig Trætte, der herskede mellem den ofteomtalte, vistnok noget voldsomme og myndige Sysselmand i Jemteland, Nikolas Peterssøn, og en vis Farthegn af Helsingeland, der vel har været en af de mere anseede Mænd i dette Landskab. I September 1353 havde de begge været i Stockholm og undergivet Afgjørelsen af deres Trætte til de tre svenske Herrer Nikolas Ambjørnssøn, Magnus Gislessøn og Gregorius Styrbjørnssøn, og forpligtet sig til førstkommende Nytaarsdag at indfinde sig paa Magnus Gislessøns Gaard Erby[4]. Om de holdt sig dette Løfte efterretteligt, erfares ikke, men usandsynligt er det ej, at Kongens Indskriden omsider har været befundet nødvendig, og at han, da han den 19de Februar var i Gestrekeland, da endog havde været heelt oppe i Helsingeland og nu befandt sig paa Tilbagevejen til Stockholm, hvor han maaskee tilbragte Paasken[5].
- ↑ Brev af 16de November 1353, Dipl. N. IV. 364.
- ↑ Styffe, Bidrag o. s. v. No. 13, 14.
- ↑ Breve i det svenske Rigsarchiv, det første en Dom, det andet“et Leidebrev, begge beseglede med Kongens Domssegl; man kan ikke her formode, at de ere udstedte af Drottseten i hans Navn, da denne ej engang nævnes.
- ↑ Nik. Peterssøns og Farthegns Brev af 20de Septbr. 1353, i det sv. Rigsarchiv.
- ↑ Breve i det sv. Rigsarchiv vise, at Kongen den 23de Marts (Midfaste Søndag) 1354 var ved Svanga i Uppland, den 31te Marts maaskee paa Kjætastad i Østergøtland, men 26de April (anden Løverdag efter Paaske) i Stockholm, Lagerbring III. S. 555. Endnu den 21de Mai var Kongen i Stockholm (Porthan ad Juusten p. 258); den 16de var han i Ørebro, hvor han udnævnte Dommere i en Jordetrætte mellem Nonnerne i Riseberge Klo-
