Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/600

Denne siden er korrekturlest

582

Magnus Erikssøn.

naar de sad de sad ved deres Bord, og det ikke var Fastedag, kunne nyde Kjødspiser, om dette end ifølge deres Kloster-Regler var dem forbudt. En saadan Begunstigelse satte man i de Tider megen Priis paa, saa ubetydelig den og nu maa synes for os. Efter disse Forhandlinger begav Kongen sig atter til Sverige for en Tid^[1], medens Drottseten begav sig til Throndhjem for der at skifte Ret^[2]. Men i October var Kong Magnus atter paa Baagahuus, hvor han og kaldte til sig Hirdstjoren Hr. Agmund Guthormssøn, og maaskee flere andre Herrer. Formodentlig skulde vel endnu enkelte Ting vedkommende Dronningens Morgengave og de hende tilkommende Indtægter bringes i Orden^[3]. Her paa Baaga-

↑ Den 26de August 1353 var Kong Magnus i Jønkøping, den 29de i Skeninge, hvor han skjenkede Klostret Patronatsretten til Bjelbo, saaledes som ovenfor er nævnt.
↑ Den 10de Septbr. 1353 udstedtes fra Throndhjem i Kongens Navn og under hans Segl et Stevningsbrev til Svein paa Aspe og Arnthor i Skard om at møde Sigurd Ottarssøn for Sørkve Lagmand i Anledning af Tvisten om Gaarden Lyng i Verdalen (see ovenfor S. 406.) Det slutter med den sedvanlige Formel „Hr. Orm Eysteinssøn. Drottsete i Norge, indseglede“. Altsaa har Drottseten været i Throndhjem i Regjeringsanliggender og formodentlig udstedt mange andre, nu tabte, Breve under Storseglet. Dipl. N. III. 281.
↑ Af et Brev, udstedt paa Thumn den 3die October 1353 af tre Mænd fra Borgesyssel, sees det, at disse den 28de September næst forud indfandt sig paa Thumn ifølge Indkaldelse af Hr. Agmund Guthormssøn, der da, som det allerede er viist, var Sysselmand eller udførte en Sysselmands Forretninger der, for at modtage Regnskab over den Arv, som han havde modtaget for Munaan Aamundessøns Børn og afhændet til en anden Mand, Gunulf paa Berg, men som nu en vis Thorgaut Jonssøn, der var kongelig Hirdmand og hyppigt anvendtes i mange Erender, (see Dipl. N. II. 340, 409, Isl. Ann. ved 1371), skulde modtage paa Dronning Blanches Vegne. Dette viser, at Dronningen nu allerede udøvede den Ret over Borgesyssel, som Mageskiftet Aaret forud hjemlede hende. Formodentlig maa Munaans Efterladenskab enten have være forbrudt eller og af Dronningen været taget under hendes Bestyrelse i Børnenes Mindreaarighed. Der siges fremdeles i Brevet, at efterat de nævnte tre Mænd havde biet forgjeves paa Thumn efter Thorgaut og Gunulf lige til Onsdag efter Michelsdag (2den October), og de nu ikke kunde vente længer, da de selv havde travlt, og Hr. Agmund stod reisefærdig til at drage til Kongen paa Baagahuus, optog de Inventariet paa egen Haand, og med Hensyn til enkelte Effecter, der manglede, erklærede Hr. Agmund, at han skulde berigtige dette med Dronningen, naar han nu traf hende. (Dipl. N. III. 363). Heraf seer man altsaa, at Kongen havde indkaldt Hr. Agmund til sig paa Baagahuus og maaskee selv allerede var indtruffen der med Dronningen, samt at der skulde handles om Sager, vedkommende dennes nye Besiddelser. Det er ikke usandsynligt, at Hr. Agmund nu skulde fravige Syslen og derefter gjøre Regnskab for det Gods, hvormed han sad inde. Thorgaut Jonssøn skulde da maaskee enten afløse ham som Sysselmand eller midlertidigt modtage hine Regnskaber.

[1] Den 26de August 1353 var Kong Magnus i Jønkøping, den 29de i Skeninge, hvor han skjenkede Klostret Patronatsretten til Bjelbo, saaledes som ovenfor er nævnt.

[2] Den 10de Septbr. 1353 udstedtes fra Throndhjem i Kongens Navn og under hans Segl et Stevningsbrev til Svein paa Aspe og Arnthor i Skard om at møde Sigurd Ottarssøn for Sørkve Lagmand i Anledning af Tvisten om Gaarden Lyng i Verdalen (see ovenfor S. 406.) Det slutter med den sedvanlige Formel „Hr. Orm Eysteinssøn. Drottsete i Norge, indseglede“. Altsaa har Drottseten været i Throndhjem i Regjeringsanliggender og formodentlig udstedt mange andre, nu tabte, Breve under Storseglet. Dipl. N. III. 281.

[3] Af et Brev, udstedt paa Thumn den 3die October 1353 af tre Mænd fra Borgesyssel, sees det, at disse den 28de September næst forud indfandt sig paa Thumn ifølge Indkaldelse af Hr. Agmund Guthormssøn, der da, som det allerede er viist, var Sysselmand eller udførte en Sysselmands Forretninger der, for at modtage Regnskab over den Arv, som han havde modtaget for Munaan Aamundessøns Børn og afhændet til en anden Mand, Gunulf paa Berg, men som nu en vis Thorgaut Jonssøn, der var kongelig Hirdmand og hyppigt anvendtes i mange Erender, (see Dipl. N. II. 340, 409, Isl. Ann. ved 1371), skulde modtage paa Dronning Blanches Vegne. Dette viser, at Dronningen nu allerede udøvede den Ret over Borgesyssel, som Mageskiftet Aaret forud hjemlede hende. Formodentlig maa Munaans Efterladenskab enten have være forbrudt eller og af Dronningen været taget under hendes Bestyrelse i Børnenes Mindreaarighed. Der siges fremdeles i Brevet, at efterat de nævnte tre Mænd havde biet forgjeves paa Thumn efter Thorgaut og Gunulf lige til Onsdag efter Michelsdag (2den October), og de nu ikke kunde vente længer, da de selv havde travlt, og Hr. Agmund stod reisefærdig til at drage til Kongen paa Baagahuus, optog de Inventariet paa egen Haand, og med Hensyn til enkelte Effecter, der manglede, erklærede Hr. Agmund, at han skulde berigtige dette med Dronningen, naar han nu traf hende. (Dipl. N. III. 363). Heraf seer man altsaa, at Kongen havde indkaldt Hr. Agmund til sig paa Baagahuus og maaskee selv allerede var indtruffen der med Dronningen, samt at der skulde handles om Sager, vedkommende dennes nye Besiddelser. Det er ikke usandsynligt, at Hr. Agmund nu skulde fravige Syslen og derefter gjøre Regnskab for det Gods, hvormed han sad inde. Thorgaut Jonssøn skulde da maaskee enten afløse ham som Sysselmand eller midlertidigt modtage hine Regnskaber.

[1]

[2]

[3]