som nogen af Kong Magnus’s Raad eller Tjenestemænd i Norge have Ret eller Myndighed til at fratvinge hende disse Besiddelser med Magt eller Dagthingning mod hendes gode Vilje, men de nu vedtagne Bestemmelser skulde ubrødeligt overholdes. Alt dette bifaldtes udtrykkeligt saavel af Kongesønnen Haakon, som af de tilstedeværende Raadsherrer, nemlig Erngisl Sunessøn, der nu var bleven Jarl paa Orknø (hvorom nedenfor), Erkebiskop Olaf, Biskoperne Sigfrid, Gisbrikt og Haavard, Abbed Arnulf i Hovedø, Orm Eysteinssøn, (der her ikke anderledes optraadte i Egenskab af Drottsete, end som den, der nævnes først af Ridderne i Raadet), Erling Vidkunnssøn, begge Hafthorssønnerne, Agmund Finnssøn, Eiliv Eilivssøn, Jon Brynjulfssøn, Peter Erikssøn, Provst til Mariekirken, Ivar Andressøn og Svaale Alvessøn. Alle disse lovede og tilsagde paa Ære, Tro og Love, og forbandt sig med Haandlag til, at de med fuldkommen Troskab skulde styrke, trygge og hjelpe Fru Blanche med Raad og Daad af al Magt mod enhver, der vilde gjøre hende nogensomhelst Fortrængsel i alt dette, og saavel Kongen.og Junker Haakon, som alle de øvrige, satte sine Segl derunder (6te Mai 1353)[1]. Da Blanches tilsvarende Besiddelser i Sverige, saavidt man af enkelte Brevskaber erfarer, bestod af Vermeland, Dalsland, Ljodhuus og Lindholmen med tilliggende Fogderi[2], er det unegteligt, at hun ved dette Bytte fik alle sine Herskaber samlede, hvilket var uligere bekvemmere for hende, end at have dem spredte. Det synes forresten af de foranførte Udtryk, som om det ej var Indtægterne alene af de nævnte Landskaber, men ogsaa Forvaltningen derover, det vil sige Rettigheden til selv at udnævne Sysselmænd og Befalingsmænd med Forpligtelse at holde hende dem til Haande, som var blevet hende til Deel. Idetmindste havde hun for sine svenske Besiddelser en egen Cantsler, Brynjulf Jonssøn, og det er ikke sikkert, om han ikke tillige var det for de norske; ligesaa see vi Regnskab for Bestyrelse af Vermeland og Oppebyrgsel af Indtægterne aflagt til hende[3]. Saa længe Forholdet mellem hende
- ↑ Brevet herom er aftrykt efter Originalen, der nu opbevares i det danske Geheime-Archiv, i Dipl. N. II. 319.
- ↑ See herom ovf. S. 188.
- ↑ Der findes i det sv. Rigsarchiv (Tidssaml. No. 37) et af 6 Mænd, hvoriblandt „Brynjulf Jonssøn, Dronningens Cantsler“, den 23de Marts 1354 udstedt Brev om et Overfald paa Heming Hemingssøn, der sees at have indsamlet Kongens Skat, altsaa var Foged eller Ombudsmand; et andet Brev, udstedt af Dronning Blanche paa Baagahuus 1358, indeholder en Erkjendelse af, at den samme Heming Hemingssøn havde aflagt rigtigt Regnskab for hende over alt hvad han hidindtil havde modtaget, oppeborget og hævet af Vermeland. Det maa altsaa kun være en sedvansmessig Talemaade, naar den af ham samlede Skat i 1354 kaldes „Kongens Skat“ og ikke udtrykkeligt „Dronningens
