Brev til Lagmanden paa Hedemarken om i Forening med Provsten ved Mariekirken i Oslo, Hr. Peter Erikssøn, at optage Vidnesbyrd angaaende en Eng, kaldet Kongsengen, som, efter en til ham indkommen Angivelse, nogle Personer skulde have søgt at ville frahende hans Gaard Aflangerud paa Helge-Øen, idet han dog forbeholdt sig selv at dømme i Sagen[1]. Altsaa var det fremdeles Kronens Indtægter og Gods, der i Norge mest beskjeftigede ham. Paa Baagahuus var han fremdeles i Mai Maaned[2], og her samledes tillige hans Søn Haakon og Rigets Raad hos ham til et Møde, hvor nu en vigtig Foranstaltning blev bragt istand, der formodentlig var Hovedaarsagen til, og Frugten af, hans sidste forholdsviis langvarige Ophold paa denne Kant. Dette var den Ombytning af de til Dronning Blanche i Morgengave udlagte Besiddelser, hvorom der allerede i det foregaaende er talt. Ombytningen bestod i, at hun istedetfor Tunsbergshuus, Tunsbergs Fehirdsle og alt andet, der var givet hende til Morgengave i Norge, skulde have Baagahuus og Marstrand med hele Elvesyssel undtagen Øen Ordoost[3], hele Ranrike med Vettahered[4], samt hele Borgesyssel tilligemed Kongetolden og alle andre kongelige Rettigheder, Indtægter, Tjenester og Lydighed af Indbyggerne paa samme Betingelser og med samme Magt og Ret, som hine først udlagte Landskaber. Som Grund til denne Ombytning anføres deels, at hendes norske Besiddelser derved kom til at ligge nærmere hendes Besiddelser i Sverige, deels ogsaa anden deraf flydende Nytte for hende og hendes Børn. Det bestemtes udtrykkeligt, at om end Kong Haakon eller nogen anden retmæssig Konge i Norge vilde have Baagahuus, Marstrand og Elvesyssel tilbage, skulde hverken han eller nogen anden paa hans Vegne, indenlandsk eller udenlandsk, ligesaalidet
- ↑ Dipl. N. II. 315. Der siges udtrykkeligt, at dette Brev er beseglet i Kongens Nærværelse, altsaa kan der ingen Tvivl være om, at han da var paa Baagahuus. Det sees endog, merkeligt nok, at Kongen har beseglet dette Brev med sit store Segl, som altsaa Drottseten, hvis han ei var tilstede, hvad der er det rimeligste, maa have afgivet for en kort Tid. Besynderligt er det, at der i det sy. Rigsarchiv findes et Brev af Kongen, udstedt 11te Febr. Mandag efter Invocavit s. A. fra Strengnes. Er dette ingen Feiltagelse, maa det være udstedt af Drottseten i hans Navn.
- ↑ Vi finde ham tidligst der den 3die Mai, da han tildømte Biskop Nicolaus i Linkøping, hans forhenværende Cantsler, Ret til at afhende nogle uindløste ham haandfaaede Panter.
- ↑ Ordoost var, som vi have seet, pantsat eller overladt til Dragsmarks Kloster, (s. o. S. 479.)
- ↑ Hvorfor Vettahered, der udgjorde en Deel af Ranrike, her nævnes særskilt, ligesom et Landskab for sig selv, er vanskeligt at skjønne. Muligt at det hidtil havde dannet en særskilt Forlening.
