Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/596

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
578
Magnus Erikssøn.

uden Oxer, Heste, Faar og Sviin, 4 Lester Korn og alt sit Bohave, og til Abbed Arnulf for hans Umag, forsaavidt som han havde hendes Ombud, al Sagøren, der tilkom hende fra dem, der havde forgrebet sig paa hendes Gods, saavel som alle Restancer af hendes lovlige Indtægter i Leding, Landskyld o. s. v., medens derimod det allerede indkomne skulde anvendes til hendes Bedste. Endelig gav hun Hovedøens Kloster, hende selv til Bønnehold og Sjælehjelp, 200 Mark forngilde[1]. Ved det samme Brev„ hvori disse sidste Bestemmelser anordnedes, skjenkede hun ogsaa, til Bønnehold og Sjælehjelp, Lysekloster sin føromtalte Gaard i Bergen, som hun havde kjøbt af Haakon Notarius for 60 Mk. brendt Sølv og givet den i Pesten afdøde Fru Ingebjørg Munaansdatter paa Livstid, imod at Abbeden og Munkene skulde holde saadanne Messer og Forbønner for Hertugindens, Fru Ingeborgs og andre Venners Sjæle, som Abbed Arnulf maatte komme overeens om med Abbeden og Conventet i Lyse[2]. Gaven af Godset paa Bygdø bekræftedes siden af Kongen. Hun havde saaledes i mindre end en Maaneds Tid gjort overvettes store Gaver til hellige Steder baade i Sverige og Norge[3], og heraf skulde man rigtignok helst slutte, at hun har troet sit Endeligt nær; men hvor syg hun end kan have været, saa overstod hun dog Faren dennegang, thi hun levede lang Tid derefter.

Kong Magnus forlod, som vi allerede have nævnt, Egnene ved Elven i August Maaned og tilbragte et Fjerdingaarstid i det østlige Sverige, tildeels beskjeftiget med at sidde Retterthing, men var allerede i December atter paa Vejen vestover og tilbragte Julen sandsynligviis enten paa Baagahuus eller Ljodhuus[4]. Fra Baagahuus lod han den 10de Februar 1353 udgaa et

  1. Om denne Gave udstedtes der tvende Breve, begge daterede Baagahuus St. Georgii Dag (23de April) 1352. I det ene bortgiver Hertuginden sit Arvegods paa Bygdøen m. v., mod at Abbeden skulde oprette et Altar o. s. v., ved det andet giver hun dette nye Altar sin Besetning af Kvæg og Beholdning af Korn m. m. Originalerne til det første er nu tabt, og man kjender det kun i en nyere dansk Oversettelse (Adversar. Huitfeld Ms. Arnamagn. 22. b. fol. samt kgl. Bibl. i Kbhavn, eldre Saml. 2850 qv.), hvor der i Dateringen urigtigt staar „Gregorius“ istedetfor „Georgius“. Det andet er endnu til i Original og aftrykt i Dipl. N. II. 312.
  2. Om Fru Ingebjørg Munaansdatter s. o. S. 499.
  3. Man seer, at Hertuginden med synderlig Forkjærlighed omfattede Hovedøens i Munkekloster i Norge og Skeninge Nonnekloster i Sverige. I det følgende Aar formaaede hun endvidere sin Søn Kongen til at skjenke dette Kirken paa Bjelbo, Familiens Ættegods. Brev af 29de Aug. 1350 i det sv. Rigsarchiv.
  4. Endnu forhaandenværende Breve, udstedte af Kong Magnus, vise, at han var den 30te August i Grenna i Smaaland, 11te Septbr. i Jønkøping, 17de i Stockholm, 4de October i Ørebro, 6–9de Novbr. i Nykøping og 5te December i Skara, altsaa paa Vejen vestover. Den 10de Febr. 1353 derimod var han, som vi see, paa Baagahuus.