Side Tydskerne haardnakket vedblev at overtræde dem, formodentlig med større eller mindre Held, eftersom Befalingsmændene vare strenge til.
Der høres i denne Tid saagodtsom intet om Tildragelser i Norge, og det er vel snarere et godt end et slet Tegn paa, hvorledes Stemningen og Tilstanden der maa have været. Naar Drottseten udviklede saa megen Kraft og Bestemthed imod de megtige tydske Kjøbmænd, er det ogsaa at formode, at han ikke var mindre energisk i sin Styrelse overhoved, og at han har forstaaet at hævde Lov og Ret og overholde Fred og god Orden indenlands paa en eftertrykkelig Maade, uden at ense, hvad der nok ogsaa var Tilfeldet, at han derved beredede sig mange Fjender blandt de øvrige Stormænd. Vi have ovenfor nævnt, at Kongen nu kom yderst sjelden til Norge, og da kun til den allersydøstligste Deel. Han befattede sig nu saagodtsom slet ikke med Norges Regjering, og næsten alt, hvad han forhandlede med Norge eller rettere med Norges Raad, synes kun at have vedrørt Krongodset, formodentlig med stadigt Hensyn til den Ordning og Deling af de kongelige Indtægter, som skulde skee, naar hans Søn Haakon virkelig tiltraadte Regjeringen. Den eneste Indgriben i Norges Lovgivning, der fra hans Haand vides at have fundet Sted i denne Tid, er et Forbud, som han fra Baagahuus den 23de April lod udgaa til alle Gaard-Ejere i Oslo mod at holde Skomagere i sine Huse, der arbeidede til Salgs, tvertimod en eldre, nu ej længer opbevaret Forordning af Kong Haakon, der bestemte, at Skomagere med sin Bedrift ikke maatte bo andetsteds i Oslo end i den saakaldte Myklegaard[1]. Hvorfor han her selv skreed ind og ikke overlod denne Forføjning, som alt andet, til Drottseten, lader sig vel neppe forklare paa anden Maade, end at Drottseten har været borte paa andre Kanter[2], eller at man, siden Kongen nu var i Nærheden, havde henvendt sig umiddelbart til ham med Klage over, at Kong Haakons Anordning overtraadtes: det Hele torde vel ogsaa være en Yttring af den fjendtlige Stemning mod Tydskerne, der nu, efter hvad vi have seet, herskede i Oslo, thi man maa vel an-
- ↑ N. gl. L. III. S. 173. Brevet er her aftrykt efter Originalen. Det siges udtrykkeligt at være indseglet i Kongens Overvær, altsaa vel med hans Secret; Seglet selv er borte.
- ↑ Vi ville i det følgende see, at Drottseten i det følgende Aar gjorde en Reise til Throndhjem for at skifte Lov og Ret. Han gjorde maaske slige Embedsreiser hvert Aar.
