Det er forhen omtalt, hvorledes Kong Magnus ikke længe efter sin Hjemkomst fra det russiske Tog holdt et Raadsmøde i Kalmar, hvor han godkjendte de paa hans Vegne af Dronning Blanche indgaaede Forpligtelser med Hensyn til Laanet af de pavelige Penge, der tildeels vare og herefter fra Tid til anden bleve ham indbetalte. Det heder rigtignok i Gjeldsbrevet, at de „vare anvendte til Rigets Bedste“, hvilket skulde synes at antyde, at de allerede var modtagne og udgivne, men saaledes kan det dog ikke forholde sig, da vi, som det ovenfor er viist, af Qvitteringerne selv erfare, at flere Summer indkom først bagefter, ej at tale om hvad der kom fra Norge, hvilket altsammen først indbetaltes senere. Men hine Ord passe vist paa, hvad der var modtaget for Gjeldsbrevets Udstedelse, thi at modtage og atter udbetale Pengene var for Magnus, eller dem, der forestod hans Finantser, vistnok eet og det samme, i saa stor Forlegenhed for Penge befandt han sig, efter alle Tegn at slutte, i denne Tid. Saaledes havde han endog sat sine Kroner i Pant til Lübeck, hvilket dog forudsætter en mere en almindeligt trykkende Pengetrang[1]. Uagtet hans Finantser altid synes at have staaet paa en slet Fod, maa det dog have været Udrustningerne til Ruslands-Toget, som isærdeleshed opslugte alt hvad han kunde skaffe, og den gamle Riimkrønike har derfor vist ganske Ret, naar den, som vi have seet, taler om hans store Ubehageligheder med de udenlandske Lejetropper, der fordrede sin Sold. Det var vel ogsaa for en stor Deel om at skaffe Penge til Veje, at Kong Magnus holdt et Raadsmøde i Helsingborg, om hvilket vi forøvrigt intet andet vide, end at det sandsynligviis afholdtes i September 1351[2]. Imidlertid maa man næsten for-
- ↑ See Kong Magnus’s Brev dateret Marstrand den 14de Juli 1352, hvorved han giver Helene Stywe Fuldmagt til at gjenløse hans pantsatte Kroner og bringe dem fra Tydskland til Sverige (Lappenbergs Sartorius II. S. 422). At det var til Lübeck, de vare pantsatte, sees deraf, at Brevet selv findes i Lübecks Archiv.
- ↑ Den danske Chronicon af 1357 for Aaret 1351 (Scr. r. D. III. 526) siger: Rex Sveciæ parliamentum tenet in Helsingborg. At dette Møde holdtes i September maa sluttes deraf, at Kongen udstedte to Breve fra Helsingborg den
hannes. Denne døde Aaret efter, og Erkebiskop Bromold i Riga ansøgte da om, at hans Frænde, Nikolaus af Tisenhusen, Indehaver af Decanatet, med hvem Johan i flere Aar havde procederet, nu maatte faa pavelig Provision, hvilket ogsaa bevilgedes. Innoc. VI. Regest. Suppl. an. 9. p. 2. fol. 247.
