mode, at der til samme Tid har været underhandlet med de tydske Stæder, og fornemmelig med Kong Valdemar. Thi just under dette sit Ophold i Helsingborg, den 17de September, udgav Kong Magnus en bekræftet Gjenpart af Kong Erik Haakonssøns og Kong Haakon Magnussøns Breve af 1294 om Friheder for Rostocks og Wismars Borgere i Norge[1], og tillige berettes det, at tre danske og tre svenske Biskoper kom sammen i Lund hos Erkebiskopen for at handle om Fred mellem Rigerne[2]. Nu var det netop bestemt ved den endelige Fredsslutning i Vardberg mellem Magnus og Valdemar, at hvis denne søgte at forurolige Magnus i Besiddelsen af Skaane m. m., da skulde inden tolv Uger de nærmeste tre Biskoper og tre verdslige Herrer fra hver Side træde sammen i Helsingborg og efter anstillet Undersøgelse dømme Danekongen til en Bod af 30000 Mk. Sølv. (s. o. S. 286.) Vel er der i hiin Beretning kun Tale om tre Biskoper fra hver Side, og Mødet fandt Sted i Lund, og ikke i Helsingborg, saa at det vel kan være muligt, at Gjenstanden for disse Overlægninger kun vare kirkelige Anliggender. Men noget synes dog ogsaa paa denne Tid at maatte have været Kong Magnus og Kong Valdemar imellem, thi ellers vilde vel ikke deres paatænkte Forbund mod Russerne have gaaet overstyr. Vi have desuden seet, at Kong Valdemar i denne Tid virkelig omgikkes med Planer om at vinde Skaane tilbage, og at han i dette Øjemed oplagde listige Raad med Kong Magnus’s egen Svoger, Hertug Albrecht. Det er derfor ikke usandsynligt, at Magnus kan have erfaret noget herom, skjønt det rigtignok lader til, at han i alle Fald ingen Mistanke nærede til sin Svoger. Men om Magnus endog intet derom har erfaret, saa var der dog andre Spørgsmaal vedkommende de forhenværende danske Landskaber, i sig selv vigtige nok til at kunne bevirke et midlertidigt spendt Forhold mellem ham og Valdemar. Begge de unge Porser, Kongens Halvbrødre, vare døde i Pesten, og Kong Magnus tog deels som deres Lehnsherre, deels som deres eventuelle Arving, Søndrehalland i Besiddelse[3]. Men hvorledes gik det
- ↑ Suhm XIII. S. 258. Her staar der, at de eldre Kongers Breve var af 1292, men dette maa være en Fejltagelse, da der ej kan være meent noget andet end det af 6te Juli 1294, s. o. IV. S. 234–240.
- ↑ Det danske Chr. af 1357, l. c. Mødet synes at have været holdt allersidst i Aaret, da det omtales efter Kong Valdemars Hjemkomst fra Tydskland den 16de November.
- ↑ At han tog det i Besiddelse sees noksom deraf, at han kort efter bortforlenede det til sin Yndling Benedikt Algotssøn. Men der er ogsaa udtrykkelige Vid-
17de September, nemlig det ene, der strax nedenfor omtales, Bekræftelse af Rostocks og Wismars Privilegier; det andet vedkommende Finland, Porthan ad Juusten. S. 261.
