Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/580

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
569
Magnus Erikssøn.

penge for andre end Erkebiskoperne. Nu derimod maatte enhver Biskop, som indviedes ved Curien, ligeledes betale dem, saaledes som vi allerede have seet, .deels til det pavelige Kammer, deels til Cardinalcollegiet, deels til „Familiarer og Officialer“. Naar nu, som det fremgaar af Qvitteringsbøgerne, disse Servitspenge til det pavelige Kammer for enhver Biskop udgjorde gjennemsnitligt 250 Guldgylden, og man dog allermindst for hvert Aar kan regne halvhundrede Biskopsprovisioner, bliver denne Indtægtspost alene 17500 Guldgylden eller noget over 1850 Pund Sterling, der svarer til det Tidobbelte i vore Dage[1]. Og ligesaa meget fik Cardinalerne. Det var saaledes ikke at forundre sig over, at Pave, Cardinaler og det hele Hof- og Cancellie-Personale gjorde alt hvad de kunde for at overholde dette System uden at kunne eller ville see dets fordærvelige Følger.

En af disse synes dog at maatte have fremtraadt saa iøjnefaldende, at man formeligt maa have lukket Øjnene derfor, uagtet det netop var en af de Misligheder, som man ved Provisionssystemet foregav at ville afhjelpe. Det var den lange Tid, hvori mangt et Beneficium kom til at henstaa ledigt, uagtet det idetmindste ved Biskopsprovisionerne var en staaende Talemaade, „at Hans Hellighed var betænkt paa en snar Besættelse af den ledige Biskopsstol, for at den ikke skulde udsættes for de * Ulemper, der flød af en altfor lang Vacance“[2]. Vi have allerede seet Exempler herpaa i flere af de Beneficier, som bleve ledige, da Hr. Paal Baardssøn ophøjedes paa Erkestolen. Han havde haft Beneficier, som det lader, i saagodtsom alle norske Diøceser, idetmindste i dem, hvor der fandtes Canonicater og Præbender. Disse Beneficier bleve saaledes ledige den 15de December 1333[3]. Et af dem var et Canonicat med Præbende ved den orkneyske Kirke. Dette blev ikke besat førend den 21de Juli 1343, da Pave Clemens overdrog det til Chorsbroderen i Oslo Thore Guthormssøn, saaledes at denne ved Siden deraf beholdt sit osloiske Canonicat[4]. Der siges udtrykkeligt i Provisionsbrevet, at hine Beneficier havde staaet ledige lige siden Paals Indvielse. Det er allerede tidligere nævnt, at Paal Baardssøn i Aaret 1322 havde faaet St. Nikolai Capell i Undradal i Sogn. Dette, der ligeledes blev ledigt ved hans Befordring, og som beregnedes efter Tiendetaxten til en aarlig Indtægt af 10 Mk. Sølv, blev ikke besat af Paven førend den 24de Octbr. 1348,

  1. Ogsaa de ved Provision udnævnte Klosterforstandere maatte betale Servitspenge. Endnu findes i det pavel. Archiv Abbed Hallvards, Erkebiskop Olafs Eftermands, Originalobligation for 15 Mk. br. Selv eller 75 Gylden, dat. i 1353.
  2. See f. Ex. Provisionsbrevet for Erkebiskop Olaf i Dipl. N. I. 322.
  3. Denne Dag blev nemlig Paal indviet, see ovenfor, S. 147.
  4. Reg. Clement. VI. commun. ann. 2. lib. 5. literæ gratiarum de canonicatibus et præbendis vacantibus, ep. 11.