Vi ville i det følgende see, hvorledes Sigfrids Efterfølger paa Oslos Biskopsstol, selv en Nordmand, dog fik det Beneficium, han hidtil havde beklædt, besat med en Svensk og ligeledes skaffede en anden svensk Mand et Beneficium, skjønt allerede den Tid var indtruffen, hvor Norge og Sverige i politisk Henseende paa det nærmeste var adskilte fra hinanden. Men dette – man kunde sige geistlige – Fællesskab vedligeholdt sig fremdeles, ja tiltog endog snarere end aftog. Der kan ingen Tvivl være om, at netop dette geistlige Fællesskab har været en mægtig Drivfjeder til at befordre de unionelle Tendentser og forberede den større politisk-dynastiske Union, som ved Aarhundredets Slutning kom istand. Det synes rimeligt, at da Norge igjen kom lidt til Kræfter, og de Geistliges Antal igjen blev nogenlunde fuldstændiggjort efter Pestens Ødeleggelser, da ogsaa stundom norske Geistlige bleve ansatte i Sverige.
Efter nu nærmere at have iagttaget, hvorledes det gik med alle disse pavelige Reservationer og Provisioner, der i den Tidsperiode, som vi her have for os, kunne siges at være bleven til staaende Regel, bliver det ogsaa lettere at indsee, hvor store, idetmindste tilsyneladende, Fordele ej alene Pavestolen, men ogsaa Cardinalcollegiet, Pavens hele Hofholdning og formodentlig det hele Contorpersonale i Pavens Cancelli havde af dette System, som det derfor maatte ligge i alles Interesse at vedligeholde, saalænge det lod sig gjøre. For det Første havde den blotte Omstændighed, at saa mange Beneficier nu bortgaves ved Curien, den Følge, at desto flere Embeder bleve ledige sammesteds, altsaa hjemfaldt til den pavelige Disposition ifølge de Reservationsdecreter, som hver Pave nu, den ene efter den anden, ved sin Tiltrædelse i Reglen udstedte. Tidligere kunde dette ikke godt indtreffe, uden naar de udvalgte Erkebiskoper vare nede ved Curien for at modtage Bekræftelse paa sit Valg, og ved deres Indvielse alle de Beneficier bleve ledige ved Curien, som de hidtil havde haft, medens de Beneficier, der paa lignende Maade tilhørte de til Lydbiskoper udvalgte Prælater, der sedvanligviis indviedes hjemme, ogsaa kun bleve ledige „udenfor Curien“ og derved unddroges den pavelige Disposition. Men Provisions-Systemet medførte, at nu ogsaa Aspiranterne til Biskops-Embederne maatte drage til Avignon, hvis de vilde gjøre sig noget Haab om at opnaa den attraaede Verdighed: de modtog saaledes sin Udnævnelse og Indvielse der, og følgelig bleve alle deres hidtil hafte Beneficier først der vacante. Der opstod
de prebendis vacaturis, ep. 21. 22. Til Conservatorer for Jon Rotgerssøn udnævntes Biskopen af Carpentras, Biskopen i Oslo og Abbeden i Hovedø, til Conservatorer for Konrad Biskopen af Carpentras, Abbeden af Hovedø og Decanen i Dorpat (Johannes Guilaberti).
