Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/573

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
555
1353–55. Gyrd og Botulf, Biskoper i Stavanger.

saare fredelig og føjelig Charakter hos ham, eller og om den Respekt, man endog i det fjerne Norden fremdeles havde for Pavens Bud. Imidlertid kan det vel ogsaa, som nys antydet, være, at Gyrd allerede strax havde faaet Løfte om at holdes skadesløs ved Stavangers Biskopsstol, hvortil han maaskee endog vilde være udnævnt noget før, hvis ikke Paveskiftet var indtruffet. Ellers vides der lidet eller intet saavel om hans som om hans Medbeiler Sigfrids kirkelige Virksomhed, der desuden for begge, især Gyrd, blev meget kortvarig. Vi have allerede seet, hvorledes Gyrd strax efter sin Ophøielse paa Stavangers Biskopsstol benyttede sin Indflydelse til at udvirke Befordringer for et Par af sine Venner, navnlig den osloske Chorsbroder Arne Thorsteinssøn, som allerede foruden sit Canonicat i Oslo havde faaet et paa Hamar og nu tillige paa Gyrds Anbefaling fik et i Bergen. En anden Ven, for hvem han indlagde Forbøn, var den svenske Prest Jon Ludolfssøn af Uppsala Biskopsdømme og Vicarius ved Nikolai Kirke i Stockholm. Denne fik Exspectance paa et Canonicat i Strengnes eller ogsaa et Beneficium under Uppsala Kirke. Samme Dag, altsaa vel ifølge hans Andragende, meddeltes der ogsaa Confessionaler til ham selv, til Biskop Haavard af Hamar, til Biskop Gisbrikt af Bergen, til Drottseten Hr. Orm med Hustru Fru Boothild, til Chorsbrødrene Arne Ketilssøn og Arne Thorsteinssøn, til Erkepresten i Oslo Hallvard Bjarnessøn, til Hr. Agmund Finnssøn og til en vis Gertrud Halldorsdatter i Oslo’s Diøcese (23 Jan. 1354[1]). Gyrd døde allerede inden det følgende Aars Høst. Ved hans Udnævnelse havde Paven, som sedvanligt i disse Tider, reserveret sig Besettelsen af Biskopsstolen ved hans Afgang, men desuagtet skreed Capitlet til Valg, enten virkelig uvidende, eller anstillende sig uvidende om Reservationsdecretet. Valget faldt paa den føromtalte Botulf Asbjørnssøn, egentlig Chorsbroder i Bergen og Prest til Peterskirken sammesteds, men tillige Indehaver af et Canonicat i Stavanger og saaledes Medlem af denne Kirkes Capitel. Botulf, ligeledes, som det heed, uvidende om Reservationsdecretet, modtog Valget, men fik dog siden nogen Tvivl, om der ikke muligens skulde være skeet “en Reservation, og fandt det raadeligst at begive sig til Curien for der at faa Sagen bragt i Rigtighed. Her casserede vel Paven Valget, men fandt dog for godt ved Provision at udnævne ham til Biskop (7de October 1355[2]). Derpaa blev Bot-

    brødre tilstede ved den føromtalte Regnskabsaflæggelse for Pavetienden m. m. den 18de Juli 1353, see S. 545.

  1. Regest. Innoc. VI. commun. an. II. de abs. in artic. mortis, 114–122.
  2. Alt dette berettes i det pavelige Provisionsbrev af denne Dag, Reg. Innoc. VI. commun. an. 3. lib. 1. p. 1.