Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/572

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
554
Magnus Erikssøn.

nende Bevilgning som den førstnævnte til hver af Kongens Sønner Haakon og Erik[1], nemlig at den Prest, der ved højtidelig Messe predikede i deres Nærværelse, kunde eftergive Tilhørerne 40 Dage af den dem ilagte Pønitents, og denne Bevilgning siges at være given efter Kongens og hans Sønners Ansøgning, maa man formode, at Erkebiskopen og Kongen have benyttet fælles Sendebud, der altsaa maa være afgaaet fra Norden strax efter Kong Magnus’s Tilbagekomst fra Rusland. Alt dette synes at vise, at Olaf stod paa en god Fod baade med Curien og med Kongen. Dette synes ogsaa at fremgaa deraf, at der i Aaret 1354 – de nærmere Omstændigheder derved ville i det følgende blive omhandlede – oprettedes en Byttecontract mellem Erkebiskopen og Kongen eller rettere Drottseten i hans Navn[2], hvorved Kronen skulde have Kastelle-Klostret i Kongehelle med Jordegods og Indtægter med Forpligtelse til at underholde de to Prestbrødre, som besørgede Messer og Tider i Klostret[3], og Erkestolen til Vederlag et tilsvarende Marketal af Kronens Jordegods i Nidaroos Biskopsdømme mod at underholde Presten og Klerken, der besørgede Messer og Tider i Folsknens Kirke paa Nordmøre, hvilken Contract dog ej kom til Udførelse, hvad enten nu Kongen negtede sit Samtykke, eller de senere politiske Begivenheder hindrede det[4]. Vi have forøvrigt her yderligere Beviser paa de Ødeleggelser, Pesten havde anrettet, naar der ikke var flere end to Munke tilbage af det hele Convent, og naar Erkebiskopen som Grund til Byttet anfører, at han hverken kunde finde nogen Læg eller Lærd, hvem han kunde betro Klostrets Bestyrelse.

Om den nye osloske Biskop Sigfrids Indtvingelse paa Norges rigeste Biskopsstol i den allerede valgte og indviede Gyrds Sted er der allerede nys forhen talt. Sigfrid, der aabenbart har været en Yndling af Paven, maaskee ogsaa af Kongen, havde formodentlig levet saalænge i Syden og ved Curien, at han aldeles var bleven en Prælat med det egte sydlandske Stempel, verdsligsindet, egennyttig, men smidig og statsklog. Det er merkeligt nok, at ingen Spor findes til, at Gyrd gjorde ham Pladsen stridig; endnu neppe mere end et halvt Aar efter Sigfrids Ankomst til Oslo have vi seet Gyrd nok saa fredeligt indtage Pladsen efter ham som „forhen udvalgt Biskop“, altsaa vel formodentlig som Chorsbroder med den tomme Biskopstitel[5]. Det vidner enten om en

  1. Reg. Clement. VI. commun. ann. X. lib. 4. p. 2. fol. 148. ep. 855, 856.
  2. Dipl. N. II. 326.
  3. Det er allerede ovenfor (III. S. 40) omtalt, at Kastelle-Klostret var kommet til at ligge under Nidaroos Erkestol.
  4. See Lange: „de norske Klostres Historie“, S. 482. Mere herom nedenfor.
  5. Han var netop tilsammen med Biskop Sigfrid og nogle andre osloske Chors-