ulf indviet af den i den fransk-engelske Historie saa bekjendte Talleyrand, Cardinalbiskop af Albano og fik Tilladelsen til at drage hjem den 15de November[1]. De Beneficier, han før havde haft, blev saaledes „ledige ved Curien“ og hjemfaldne til Pavens egen Provision, men Botulf udvirkede endnu før sin Afreise Tilladelse til selv at besette dem, „da der, deels paa Grund af Beneficiernes egen Ubetydelighed, deels formedelst Mangelen paa Geistlige overhoved i Norge, og Landets store Afstand fra Curien, neppe var at formode, at nogen vilde drage derned for at søge om dem, hvorfor det var at befrygte, at de altfor længe vilde henstaa ubesatte[2]“. Samtidigt skaffede han og sin Frænde Agmund Olafssøn, Chorsbroder i Nidaroos og Prest ved Havudsegl (Hadsel) i Vesteraalen, samt kanonisk Retsstuderende et Canonicat med Præbende ved Hamars Kirke, allerede i Pave Clemens’s Tid ledigblevne ved Curien formedelst den forrige Indehaver Brynjulf Haraldssøns Død sammesteds, og indvirkede for en anden af sine Venner, Sigurd Vinaldssøn, Prest til St. Mariæ Kirke i Tolga, et Canonicat med Præbende ved Stavangers Kirke, uden at de saaledes begunstigede Personer derfor behøvede at give Slip paa de Beneficier, som de allerede havde[3]. Men de Begunstigelser, der var blevne Botulf til Deel, havde dog vist lidet at sige mod de tunge Gjeldsforpligtelser, hans nys opnaaede Verdighed paadrog ham. Der hvilede nu nemlig mindst et dobbelt Beløb af Servitspenge paa hans Biskopsstol. Sigfrid var naturligvis ved sin Udnævnelse dertil under sit Ophold i Curien bleven den sedvanlige Sum skyldig, saavel til Kammeret, som til Cardinaler og Officialer, men da han blev forflyttet til Oslo saa kort Tid efter, og førend endnu Summen var betalt, faldt kun en Deel deraf paa ham, og det øvrige skulde udredes af hans Efterfølger, der dog, som det synes, slap at udrede noget nyt Beløb for sin Part, da han ej var bleven indviet ved Curien og desuden beklædte Embedet i for kort Tid til at kunne afbetale noget af hiin Restance-Sum. Botulf derimod, som var indviet ved Curien, maatte nu ej alene overtage Restancerne efter Sigfrid, men ogsaa forpligte sig til at udrede de nye Summer, som hans egen Udnævnelse og Indvielse medførte. Disse Udredelser faldt ham, som
- ↑ Reg. Innoc. VI. cod. chart. T. 10. fol. 489 vs. Man kan i Reglen altid antage, hvad der ogsaa tydeligt bekræftes af hvad der ovenfor er anført om Erkebiskop Arne, at disse Hjemreise-Tilladelser ere daterede samme Dag som Indvielsen.
- ↑ Pav. Bulle af fl. Dec. 1355, Reg. Innoc. VI. commun. an. 3. lib. 2. p. 2. f. 263. cap. 319.
- ↑ Innoc. VI. Reg. Suppl. an. 3. p. 3. fol. 274. Botulf udvirkede ved samme Lejlighed en Befordring for en Prest fra Øsels Diøcese.
