disse Udbetalinger skete siden en nøjagtig Efterregning den 18de Juli 1353, da Johannes Guilaberti selv var i Oslo. Der blev ved denne Lejlighed oprettet et lovformeligt Notarialdocument over de indbetalte Summer, hvori de alle, ifølge udtrykkeligt Pavebrev, reduceredes til deres Verdi i sedvanlige Norske Penge. Thi ej alene var, som vi have seet, enkelte af Summerne betalte i fremmede Myntsorter, men vi erfare ogsaa.af dette Document selv, at der paa Vestkanten gik en noget bedre Myntsort, kaldet „større Mark“, der forholdt sig til de sedvanlige som 9 til 8, og hvorved man saaledes vandt en Øre paa Marken; i denne Pengesort, hvorom man ikke tidligere hører Tale, vare alle de fra Bergens og Halvdelen af de fra Stavangers Diøcese indkomne Summer betalte, uden at der i selve Indbetalingsbrevene nævnes noget derom. Endvidere sees der heraf, at der fra Hamar var indbetalt 19 Mkr. i Kobber af den Myntsort, som kaldtes Gunnarspeningen (maaskee efter Gunnar Hviit?), men som nu var afskaffet og ikke gjaldt mere, hvorfor dette Beløb, som verdiløst, ikke engang er indtaget i selve Indbetalingsbrevet. Vi erfare forresten heraf, at Coursen havde forringet sig siden de forrige Tiendeopkrævninger i 1327 og 1333; da fik man for 1 Mk. norsk 3 til 322 Sh. Sterling, nu derimod ikke mere end 2[1]. Efter disse Redactioner viste det sig, at den indkomne Treaarstiende for Bergen i Alt udgjorde 1252 Mk., 7 Ører, 2 Ertoger og 7 Peninger, og Rumaskatten 143 Mk., 2 Ertoger og 7 Peninger, Treaarstienden for Stavanger 531 Mk. Det er allerede ovenfor nævnt, at Treaarstienden for Oslo var 4756 Mk., 5 Ører, Rumaskatten 478 Mk., 3 Ører, 2 Ertoger, Treaarstienden for Hamar 750 Mk., og Rumaskatten 15 Mk.; Treaarstienden for Nidaroos 2100 Mk. Altsaa var Treaarstienden for Oslo alene større end for alle de andre fire Diøceser tilsammentagne, hvilket vel for en stor Deel maa tilskrives Diøcesens større Velstand og Beneficiernes større Rigdom paa Indtægter, men dog tillige umiskjendeligt vidner om, at Dødeligheden blandt Geistligheden, og derfor vel overhoved blandt Befolkningen, i Egnen der ikke havde været saa stor: hvad der og bestyrkes deraf, at vi fra Oslos Biskop ej finde saadanne Klager over Affolkningen, som fra Nidaroos, Bergen og Stavanger. Hamars Diøcese indbragte ogsaa ved de forrige Indkrævninger lidet i Sammenligning med Oslo’s og Nidaroos’s, men nu gav den dog et bedre Udbytte end Bergens. Aarsagen, hvorfor slet ingen Rumaskat betaltes for Nidaroos og Stavanger, angives ikke. Heller ikke kan der
- ↑ See ovf. S. 97–100, hvor det er viist, at 1 Pd. Sterling i Regelen udgjorde 6 Mk. norsk, stundom 6⅔; men her i 1353 er det sat til 7½ Mk., og en Sh. Sterl. følgelig til 3 Ører.
