Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/557

Denne siden er korrekturlest

539

1351–52. Collectionen i Norge.

medens Biskop Gisbrikt formodentlig maa have været borte paa Visitats^[1]. Der betaltes hvad der af Treaarstienden for Bergens Diøcese da var kommet ind, nemlig 431 Mkr., 5 Ører, 2 Ertoger i gængse Penge, 50 Pd. 15 sh. 1 P. Sterling, 3 Gylden og to Guld-Scudi; og i Rumaskat 73 Mkr., 1 Øre og to Pen. norsk, samt 3 Pd. 16 Sh. 6 Pen. Sterling. Resten, heed det, var for en stor Deel ikke kommet ind formedelst den store Dødelighed, som havde hersket. Dernæst indbetaltes i Oslo den 31te October Treaarstienden for Stavangers Diøcese ved tre Fuldmegtige for Biskop Sigfrid saavelsom en Chorsbroder derfra til de samme Collectorer med 500 Mk. norsk, uden at der var Tale om Rumaskatten. Den 5te November 1351 skete paa en Gaard ved Navn Øye i Oslos Diøcese Indbetalinger for dette ved Erkepresten Hallvard Bjarnessøn, Officialen Gyrd Atlessøn og Chorsbroderen Jon Thorleifssøn. I Treaarstiende betaltes 4757 Mkr. 5 Ører, og i Rumaskat 478 Mkr. 3 Ører 2 Ertoger, altsammen i norske Penge. Derefter skete ingen Udbetaling, førend paa Provincialconciliet i Bergen, hvorom der i det følgende vil blive Tale, i August–September 1352; Biskop Haavard af Hamar betalte her den 3die September i Treaarstiende 750 Mk., og i Rumaskat kun 15 Mk., altsammen i norske Penge. Kort efter, den 18de September, bekjendte Bergens Domcapitel tilligemed nogle Undercollectorer, at de fremdeles, men med stor Vanskelighed, paa Grund af den overhaands Dødelighed, havde faaet ind i Treaarstiende, 250 ${\frac {1}{2}}$ Mk. norsk, 11 Pd. 5 Sh. Sterling, 1 Royal, 3 smaa Gylden, og 1 Mk. 7 Øre 2 Ertoger Sølv, samt i Rumaskat for det sidste Aar 27 Mk. i norske Penge og 4 Sh. 9. Pen. Sterling. Dagen efter betalte Erkebiskop Olaf, der endnu opholdt sig i Bergen, for sin Diøcese til Kong Magnus’s befuldmegtigede Sendebud i Treaarstiende 2100 Mk. norsk^[2]. Alle de øvrige nævnte Summer vare ligeledes blevne udbetalte, middelbart eller umiddelbart, til Kong Magnus. Over alle

↑ Gisbrikt maa paa denne Tid baade have været valgt og indviet, thi den skaalholtske Biskop Gyrd, som indviedes med ham, var i 1351 kommen tilbage til Island, see Isl. Annaler, Udg. S. 282.
↑ Dipl. N. I. 327, 328, 332, 333, 334. Alle disse Breve ere her aftrykte efter daarlige og fejlfulde Afskrifter. Originalerne findes endnu i det pavelige Archiv, men i meget daarlig Stand, da de høre blandt den Masse af Archivsager, som Connetablen af Bourbon efter Indtagelsen af Rom 1527 lod bruge til Underlag for sine Soldaters Heste. Det maa forøvrigt ved disse Indbetalingsbreve bemerkes, at de ej ere Qvitteringer, tvertimod Bevidnelser fra Biskoperne og Capitlerne selv, om hvormeget de havde betalt, til Legitimation for Beløbet af Kongens Gjeld. Saaledes er det just ikke afgjort, at Betalingerne have skeet der, hvor Brevene ere udstedte.

[1] Gisbrikt maa paa denne Tid baade have været valgt og indviet, thi den skaalholtske Biskop Gyrd, som indviedes med ham, var i 1351 kommen tilbage til Island, see Isl. Annaler, Udg. S. 282.

[2] Dipl. N. I. 327, 328, 332, 333, 334. Alle disse Breve ere her aftrykte efter daarlige og fejlfulde Afskrifter. Originalerne findes endnu i det pavelige Archiv, men i meget daarlig Stand, da de høre blandt den Masse af Archivsager, som Connetablen af Bourbon efter Indtagelsen af Rom 1527 lod bruge til Underlag for sine Soldaters Heste. Det maa forøvrigt ved disse Indbetalingsbreve bemerkes, at de ej ere Qvitteringer, tvertimod Bevidnelser fra Biskoperne og Capitlerne selv, om hvormeget de havde betalt, til Legitimation for Beløbet af Kongens Gjeld. Saaledes er det just ikke afgjort, at Betalingerne have skeet der, hvor Brevene ere udstedte.

[1]

[2]