ladne i at skaffe Kirken Ret. Han optraadte saaledes allerede her med fuld kongelig Myndighed.
Om Hr. Orm Eysteinssøns Ætt og tidligere Livsbane vides ikke stort. Han maa have hørt hjemme i Ranafylke. Der nævnes ingensteds, hvo hans Fader var, men det maa vist have været en riig og anseet Mand, thi Orm selv synes at have haft store Ejendomme, de fleste i Elvesyssel[1]. Han nævnes ingensteds i de til vor Tid opbevarede Brevskaber førend den 1ste April 1339: da befandt han sig paa Dyngjuhuus, der maa have været en af de nys opførte Borge, paa Øen Dyngja (Dyngø) udenfor Ranrike; han var maaskee selve Befalingsmanden derover[2]. Da førte han endnu ingen Herretitel og var altsaa endnu kun Sven. Dette var han ogsaa den 12te Januar 1347, da han med andre kongelige Raadgiver deltog i Dommen angaaende Hafthorssønnernes Ret til Borgesyssel. (s. o. S. 475). Altsaa var han da bleven Medlem af Raadet. Han deeltog, endnu som Sven, i det Raadsmøde i Juli samme Aar, under hvilket Kongen og Dronningen gjorde sit Testament (s. o. S. 477), og det maa ansees som et Tegn paa deres Tillid og Velvilje for ham, at de udnævnte ham til en af Executorerne. Men Aaret efter, ved Raadsmødet i Oslo i Februar 1348, finde vi ham som Ridder. Hans Hustru heed Boothild[3], men man kjender intet til hendes Slegtskabsforhold. Da det lader til, at deres Søn blev gift allerede før Hr. Orms Død 1360, maa de selv have været gifte før 1340, og Orm befandt sig vel derfor ved 1350 i sin kraftigste Manddoms-Alder. Da han, som man seer, var en af Raadets yngste Medlemmer, maa det vel for en stor Deel være den Yndest, hvori han stod hos Kongen og Dronningen, der hjalp ham til Drottseteverdigheden. Men hans glimrende Bane var, som vi ville see, heel kortvarig, og det tog en bedrøvelig Ende med ham. Man maa derfor slutte, enten at Valget ikke har været heldigt, og at han ikke har bestyret sit Embede tilbørlig, eller at han er bleven Offer for en eller anden Hof-Kabale, der maaskee endog kan have staaet i Forbindelse med Benedikt Algøtssøns Fald, hvorom i det Følgende.
- ↑ I Biskop Eysteins Jordebog af c. 1400 sees det, at hans Arvinger skyldte Tiende til ikke mindre end 35 Kirker i Elvesyssel, hvilket viser, at han maa have haft Jordegods i dem alle.
- ↑ Dipl. N. IV. 236. Han kjøber her Gods paa Blaker, Raumarike; af et andet Brev (II. 368), sees det, at han tilkjøbte sig nogle Hader i Tunsberg, i et tredie (II. 389), at han ejede Gods i Stangenes i Ranrike.
- ↑ Dette sees af en pavelig Tilladelse for ham og Boothild til at vælge sig en Confessor m. m., dateret Avignon 23de Jan. 1354. Regest. Innoc. VI. cod. chart. T. 8. (an. 2.) fol. 617.
