Efterat disse Ting vare afgjorte, og Magnus atter kommen tilbage til det østlige Sverige, bragte han det omsider til at kunne gjøre sit andet Krigstog mod Russerne, hvorfra rimeligviis Pesten det foregaaende Aar havde hindret ham[1]. Hans Forberedelser dertil vare store. Foruden de Krigsmænd, han fik fra Sverige og Norge, skal han og, ifølge den svenske Riimkrønike, have haft Tropper i sit Sold fra Danmark og Tydskland, navnlig skal, som vi allerede ovenfor har nævnt, Grev Henrik af Holsteen have deeltaget i Toget. Dette havde maaskee en endnu mere religiøs Charakteer end forrige Gang. Det heed, at Russerne skulde omvendes til den sande Tro, og om Kongen ikke allerede havde henvendt sig til Paven om Bistand, skete det idetmindste nu, idet han ved særegne Sendebud i Korthed underrettede ham om, hvad der var skeet paa det første Tog, og om Russernes Grusomheder efter hans Bortgang, anholdende om at Paven vilde forunde ham nogen Hjelp af
- ↑ Det er yderst vanskeligt med fuldkommen Sikkerhed at bestemme Tiden for dette Tog, da Angivelserne herom ere højst svævende og indbyrdes afvigende. Riimkrøniken nævner ingen Tid. Den enesternsstske Beretning, man har, den, som indeholdes i det saakaldte „Kong Magnus’s Testament“, hvorom mere nedenfor, lader Kongen gjøre det andet Tog efter Nøteborgs Tilbageerobring, altsaa i 1350. De isl. Annaler derimod nævne 1351. Naar man skal slutte fra de forhaandenværende Brevskaber, der vise, hvor Kongen opholdt sig i anden Halvdeel af 1350 og første Halvdeel af 135l, bliver det dog næsten til Vished, at Toget skete om Høsten, maaskee seenhøstes 1359, og at de isl. Annaler kun nævne 135l, fordi Kongen først da vendte tilbage, og Toget saaledes først da kunde ansees som endt. Der har nemlig hidtil ikke været opdaget et eneste Brev udstedt af Kongen mellem den 25de August 1350, da han endnu var i Fygld i Sverige, og den 5te December 1350, da han var i Reval. Derimod haves der fra 1351 Breve (s. nedenfor), der vise, at han den 18de Februar var i Riga, den 2den April i Hapfal, den 13de og 15de Mai i Aabo, og endelig den 5te Juni i Stockholm. Ikke at tale om, at han til dette Felttog heller maatte vælge Høsten, da Vandene var aabne, end Tiden mellem Januar og April, da Isen i de Egne tillægger alle Vande, og hvor saadan Udgravning og Ulykke paa Søen, som udgjør et af de væsentligste Punkter i Beretningen, ej kunde finde Sted, saa kan man neppe engang i Mellemrummene mellem hine anførte Dage af 135l finde nogen Tid lang nok til, at alt det skulde have foregaaet, som Beretningen omtaler, medens derimod den Omstændighed, at der intet Brev forefindes fra eller om Kongen i den lange Tid fra August til December 1350, viser, at han da maa have været beskjeftiget i fjernere Egne med krigerske Sysler. Endvidere kan i alle Fald Grev Henrik af Holsten vanskeligt have være med ham om Vaaren eller Eftervinteren 1351, thi den 27de April var Grev Henrik paa Nyborg i Fyn (Schl. Holst. Lauenb. Urk. II. S. 229) og havde saaledes allerede forladt Magnus, medens man derimod intet hører fra ham i anden Halvdeel af 1350, saaat han altsaa just da kan have deeltaget i Toget. Alt dette synes at maatte betegne Høsten 1350 som den rette Tid.
