Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/538

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
520
Magnus Erikssøn.

og med Cantsleren, thi den 14de Juni var han kommen til Karmsund, hvor han skjenkede Lysekloster nye Friheder, nemlig at de Mænd, som Abbeden nedsatte paa sine Bugaarde, skulde nyde samme Frelse som Klostrets Brødre, at sex af dem, som Abbeden selv kunde opnævne, skulde nyde Fritagelse fra alle Nevninger og Ledingfærd, og Abbeden have Ret til selv at dømme dem samt sine og Klostrets daglige Svener i alle Sager, undtagen dem hvorfor Livs- eller Legemsstraf var fastsat, eller i Aleigemaal. Dette er det sidste Brev, som Arne Cantsler vides at have beseglet. Formodentlig er Kongen strax efter sejlet ind til Stavanger, og har faaet Arne udvalgt til Biskop i Guthorms Sted, hvorefter Arne, strax maa have tilbagegivet Rigsseglet og tiltraadt sin Reise til Avignon, i fra hvilken han ikke skulde komme tilbage[1]. Siden har Kongen formodentlig fortsat sin Reise til Tunsberg, eller maaskee lige til Baagahuus, og paa et af disse Steder udnævnt Hr. Orm til sin Drottsete og over; draget den unge Haakon til hans Varetægt. Det sandsynligste er, at det skete i Tunsberg, da vi see, at Hr. Orm ogsaa, ligesom Hr. Ivar, kort efter at han var bleven Drottsete, fik en egen Syssel, idetmindste finde vi ham senere i Besiddelse af Vestfolden og Tunsbergshuus[2]. Vist er det, at Udnævnelsen er skeet for den 3die August, thi paa denne Dag, da Kong Magnus allerede forlængst var kommen tilbage til det østlige Sverige, udgav han fra Tunsberg en Forordning i Kongens Navn og under Storseglet[3]. Det er udgivet i Anledning af den forhen omtalte Klage fra Biskop Salomon, over at Bønderne undlod at gjøre den rette Tiende, under Paaskud af at man ikke kunde faa Folk nok til at terske Kornet, men førte dog dagligdags Korn til Byen (Oslo) og laa i større Fylderi, end hidtil havde været Tilfældet. Drottseten erklærede i Kongens Navn, at denne ikke vilde taale slig Uskik, hvorved Kirkens Ret leed Afbrek, og fastsatte Boder og Straf saavel for dem, der ikke ydede Tienden ordentlig, som for de kongelige Sysselmænd, der viste sig efter-

  1. See ovenfor S. 511. Da Arne i Provisionsbrevet for Biskop Sigfrid hverken kaldes Cantsler eller Provst til Mariekirken, men kun Chorsbroder i Stavanger, er det højst rimeligt, at han har frasagt sig begge disse Embeder allerede førend Valget blev foretaget.
  2. Nemlig efterat det føromtalte Mageskifte havde fundet Sted i 1553: muligt dog og, at den ej blev ham overdraget, førend efterat Kong Haakon havde tiltraadt Regjeringen, thi vi have intet eldre Brev, der viser ham som Sysselmand over Vestfolden end hiint af 1356, Dipl. N. I. 314. Da han her fremdeles kaldes Kong Magnus’s Drottsete, man maa altsaa formode, at Magnus har ladet ham beholde denne Verdighed for sin Rigs-Deel. Men hvis Orm tiltraadte Syslen allerede i 1353, maa man antage, at han da ogsaa forhen havde Baagahuus m. m. Mere herom i det Følgende.
  3. Den arnamagn. Saml. Fasc. 53. No. 13. Dipl. N. VI.