omsider naaede did, var han enten allerede draget over til Estland eller begav sig derhen, som vi i det følgende ville erfare.
Hvilke Læge-Midler man her i Norden anvendte mod Sygdommen, vides ikke. Man skulde næsten tro, at den har været saa dræbende, at der ikke engang var Tanke eller Tale om at anvende legemlige Midler, men at man alene har taget sin Tilflugt til Bønner og Processioner og andre kirkelige Handlinger, hvorved man haabede at kunne nedbede Guds Naade og Barmhjertighed. Smitten, fortæller de islandske Annaler, ophørte .derved, at Pave Clemens bød at synge en Messe, som han selv componerede, fem Gange, og staa paa Knæ med Lys. Denne Messe begynder saaledes: Recordare hominum o. s. v., derhos digtede han ogsaa en.Bøn, der begynder med Ordene: „Benedictio domini patris“ o. s. v. og føjede dertil store Syndsforladelser og Indulgenser“[1]. Der findes endnu en Anordning for Bergen om Messer og Processioner til Afvendelse af Pest, vistnok udgiven først henved hundrede Aar derfra af den daværende Biskop, men dog saaledes at man tydeligt kan see, at dette kun er en Opfriskning af en eldre Bestemmelse. „Til Hjelp mod Pesten,“ heder det her, “er der af os og vort Capitel fastsat, at der i fem Dage efter hinanden skal holdes Messer med det Officium „Recordare“, og at hver og een, der er tilstede, skal have i sin Haand et brendende Lys og offre en Pening, hvilket Offer siden skal uddeles blandt de Fattige af forstandige Mænd. Alle, som ere tilstede ved disse Messer og Processioner, skulle gaa uden Sko og faste i fire paa hinanden følgende Dage, samt derpaa angergivne og bekjendende sine Synder modtage det hellige Sakrament Søndagen efter. Ordenen af Stationerne (de Steder, hvortil Processionen skulde gaa) er denne: Onsdag til Predikebrødrene, Thorsdag til Minoriterne, Fredag til Systrene i Nonneseter, Løverdag til Munkeliv og Søndag til Christkirken. Man skulde derhos anraabe Gud om Naade, og Jomfru Maria, St. Anna og de øvrige Helgener om deres Forbøn hos Gud, at han vilde afvende den forfærdelige Plage[2].
- ↑ Isl. Annaler, l. c.
- ↑ See Suhm, XIII. 217. Det lader til, at denne Anordning i sin nærværende Form er givet 1445 af Biskop Olaf, men dog kun er en Gjentagelse af den eldre. Dette synes ogsaa Anvendelsen af Pave Clemens’s Officium Recor-
det Fyged, hvis Beliggenhed vi ej kjende. Det bør tilføjes, at Fru Birgitta, maaskee ved sin Afreise, ogsaa havde bedet Kongen, der havde været ulydig mod Jfr. Marias Raad (om Krigen?) at gaa til Paven og bede ham om Absolution for sine Synder, ikke i et prægtigt Optog, men ydmygt og beskedent, med et tarveligt Følge. Dette skete vel i 1349, umiddelbart før Fru Birgittas egen Afreise, og hun tænkte vel nærmest paa Jubilæet. (Revelationes VIII. 52).
