selmanden paa Raumarike Gerd Smidssøn, Gulathingslagmanden Greip Thordsøn, Gunnar Hviit, Hr. Haakon Agmundssøn, Lagmanden og Fehirden Harald Nikolassøn, Lagmanden Nikolas Paus i Oslo, Olaf Hermanssøn i Nidaroos, Hr. Ulf Saxessøn, der allersidst nævnes i Juni 1349 som Sysselmand paa det kort efter angrebne Valdres, Fehirden Hr. Thorgils Smidssøn, Kongslagmanden Thrond Krakessøn[1]. Kongens egne Halvbrødre, Junker Haakon og Junker Knut, Sønner af Knut Porse, døde i 1350, formodentlig da Smitsotten gik gjennem Halland[2].
Der har vist ikke været saa faa, som ved Bortreise søgte at undgaa Smitten, og et velkomment Paaskud hertil maatte Jubelaaret afgive, til hvilket Pave Clemens, efterat Smitten havde udraset i Syden, paany kaldte de Troende ved sin Bulle af 18de August 1349[3]. Blandt dem, der saaledes drog afsted, var Hr. Erling Vidkunnssøn. Han reed til Rom, fortælles der, med to Svene og kom ikke hjem førend Aaret efter[4]. Kongen havde i September 1349 begivet sig til Ljodhuus[5], maaskee i den Hensigt at drage til Norge, og vidste da neppe endnu noget om, at den rædsomme Smitte var kommen til Bergen og greb om sig med saa rivende Fart. Men der maa dog Efterretningen have mødt ham og afskrækket ham for at drage videre. Thi vi see, at han i November var paa Tilbagevejen østover og i Begyndelsen af det følgende Aar i det østlige Sverige. Men da var Smitten allerede kommen til Østlandet, ja maaskee til den svenske Grændse, og i fuld Fart østover, saa at man med det første kunde vente den til Egnene om Mælaren. Det var derfor vel egentlig for at undgaa den, at Kongen besluttede at drage til det afsides Jemteland, der sandsynligviis endnu var blevet forskaanet, og opholde sig der til ud over Paaske (28de Marts), samt derfra at begive sig til Throndhjem, hvor man vel beregnede, at Smitten, der vist allerede nu var i sterkt Aftagende, indtil da maatte have udraset. Det var dog langtfra, at denne Hensigt med Reisen udtaltes, derimod foregav Kongen, at han vilde „fare til St. Olaf“, altsaa i Pilegrimsferd. I et Brev, udstedt fra Vesteraas den 10de Februar 1350, bebudede han Indbyggerne i Ravunde og Hamradal i Jemteland dette sit
- ↑ Alt dette vil kunne sees ved ovenfor S. 420 fgg. at gjennemgaa de der nævnte Embedsmænds Navne og legge Merke til, naar de forsvinde.
- ↑ Det oftere omtalte danske Chronicon 1357, Scr. rer. Dan. VI. 525.
- ↑ Dipl. Norv. I. 318. Denne Bulle blev formodentligt ligelydende udstedt ogsaa til de andre Erkebiskoper, idetmindste i Norden.
- ↑ Isl. Annaler ved 1351, Udg. S. 282, see ogsaa nedenfor.
- ↑ Vi finde nemlig Kongen i Ljodhuus d. 25de og 29de September; Breve i det svenske Rigsarchiv.
