13 Mkr., og den byder endelig, at den tinder Forfølgelse værende Mand, der har taget Dagsbrev til at nyde midlertidig Fred, skal, naar han i denne Tid stikker eller hugger nogen eller gjør anden Ustyr, have forbrudt hiin Fred[1]. En anden Forordning gav han, hvorved han forbød udenlandske Kjøbmænd at handle paa Norge nordenfor Bergen og paa Skatlandene, en Fornyelse af det eldre Forbud under Kong Haakon[2]. Endvidere stadfestede han Mariekirkens eldre Privilegier og bød udtrykkeligt, at de skulde have Rang over de saakaldte Chorprester[3]. Og endelig tilholdt han alle Mænd i Tunsbergs Provstedømme at betale Kirkerne sin Ret og Skyldighed under Brevebruds Straf[4]. Ved ingen af disse Forordninger eller kongelige Skrivelser nævnes der et Ord om, at Cantsleren beseglede; det heder kun, at de besegledes i Kongens Overvær, og ved den sidstnævnte tilføjes, at det skete med hans Secret. Saaledes maa man vel antage, at de alle kun have været beseglede med dette, og at Cantsleren fremdeles beholdt Storseglet hos sig.
Ej længe derefter maa Magnus have forladt Oslo og begivet sig østover til Sverige, da vi i April finde ham ved Grenna i Linkøping[5], vistnok i fuld Travlhed med sine Udrustninger mod Rusland, ligesom vi ogsaa see flere af hans Omgivelser iferd med at gjøre Forberedelser til dette Tog[6]. I Norge blev formodentlig ogsaa strax Leding udbudt, thi allerede i de første Dage af Juni var Kongen ferdig at drage afsted[7]. Der tales meget i den yngre svenske Riimkrønike om, at han
- ↑ Forordn. af 18de Febr. 1348 i N. gl. Love III. S. 173.
- ↑ Sammesteds S. 170. Datum angives forskjelligt i de forskjellige, allesammen daarlige, Afskrifter, men 18de Decbr. er vist det rette, da ogsaa den nysomtalte Forordning og Beskyttelsesbrevet for Mariekirken er af denne Dag.
- ↑ Breve af 18de og 20de Februar i Dipl. N. 289, 290.
- ↑ Br. af 19 Febr. 1348 i Dipl. N. I. 310.
- ↑ Br. i det svenske Rigsarchiv af ilde April. See Lagerbring III. 615.
- ↑ See Breve i det sv. Rigsarchiv, hvorved Rørek Bonde bortbytter sin Deel af Lina og Hallestad til sin Broder Peder Bonde mod hans Deel i Husabystrand, paa Vilkaar at Throtte Peterssøn og Johan Hjærne {{sperret|inden et Aar efter Kongens Tibagekomst fra Russerne skulle vurdere de bortbyttede Ejendomme. Heraf maa man vel slutte, at Rørek, Throtte og Johan skulde være med paa Toget. Hr. Erngisl Sunessøn solgte den 28de Mai sit Gods i Uppland og Sødermanland, vist af samme Grund. Byrge Magnussøn og hans 2 Sønner solgte 17 April deres Gods til Kongens Marsk Steen Thuressøn.
- ↑ See hans Brev af 4de Juni, dateret Liduhavn nærved Stockholm, i det sv. Rigsarchiv. Der kan ingen Tvivl være om, at han laa der med Flaaden. Det handler om, at han giver Hr. Israel Byrgessøn visse Godser i Vederlag for andre, som denne havde overladt ham. Brevet er medbeseglet af Dronningen, Erkebiskopen, Biskop Peter af Linkøping, Sigge af Skara og
