begge Parter havde at forebringe, at afgjøre Trætten. De samledes i Biskopsgaarden ei Oslo, og efter omhyggelige Undersøgelser fandt de, at Kongen havde Ret, især da Bønderne selv maatte indrømme, at de tog sin Landskyld efter den forngilde Cours. Saaledes dømtes der da, (16de Febr.), at Almuen baade i By og Hereder skulde yde Kongen forngilde Penge i Visøre og Leding, og hvor rede Penge ikke havdes, at en Hud skulde gjelde for to Øre, et Bukkeskind for en Øre, et Gedeskind for en halv, efter gammel Cours[1]. Denne Dom maa ansees for Resultatet af de Undersøgelser, Guthorm Erikssøn og Thrond Krakessøn faa Aar tidligere havde anstillet. Det er ikke usandsynligt, at ogsaa Protokollerne fra Undersøgelserne i Viken og andetsteds i Landet have været fremlagte, og at der har været afsagt flere Domme eller Afgjørelser af lignende Slags som den nysomtalte, men hvorom vi ej længer have Brevskaber tilbage. I Gudbrandsdalen synes idetmindste de samme Ørelag at have været fastsatte, men det kan hende, at Almuen der ingen Vanskeligheder har gjort ved at underkaste sig dem[2]. Paa dette Møde besørgede Kongen desuden andre vigtige Regjeringsforretninger. Saaledes gav han en Forordning, der just ikke vidner fordelagtig om Retstilstanden i Landet, idet den søger at afskrekke fra at kjøbe Folk til Meeneed eller leje Snigmordere til at rydde anden Mand af Vejen. Den setter Ubødemaals Straf for Ophavsmanden, og Straf af Brendemerkning for Snigmorderen selv. I den samme Forordning indskerpes ogsaa Lovens Straf for den, der stikker sagesløs Mand med Kniv, bider ham eller skyder paa ham, men tillader han rigtignok at løse sig fra Straffen med 8 Ertoger og
- ↑ Denne Dom er aftrykt i N. gl. Love III. 171 efter et Par gamle Lov-Haandskrifter fra c. 1400 og 1450. Skade, at vi ej have Originalen, thi derved kunde vi maaske faa Rede paa flere Besynderligheder i den Maade, hvorpaa Udstederne opregnes. De verdslige Herrer forekomme nemlig i den Orden: Erling Vidkunnssøn, Jon Hafthorssøn, Ivar Agmundssøn, Agmund Guthormssøn, Bjarne Erlingssøn, Arne Aslakssøn, Sigurd Hafthorssøn, Orm Eysteinssøn, Borger Anundssøn, Ulf Saxessøn, Thorgils Smidssøn, Guthorm Erikssøn, Riddere, og Olaf Alfssøn, Thrond Krakessøn, Gunnar Hviit, Svener. Men det synes utroligt og stemmer idetmindste ikke med hvad der ellers altid iagttoges, at nybagte Riddere som Bjarne og Sigurd settes foran eldre, som Ulf Saxessøn og Guthorm Erikssøn. End mere forunderligt er det, at Cantsleren Arne Aslakssøn nævnes midt imellem Ridderne. Her synes man virkelig at maatte antage, at Afskriverne have forrykket Originalens Orden.
- ↑ See Brev fra Vaage af 16de Februar 1349 (D. N. V. 207), hvorved Alf Erlingssøn indberetter i Sysselmanden Erik Slembes Navn, at en Olaf Grimssøn modtog Kongens Visøre til den Cours af en Kohud for 4 Ertoger, et Toaars Bukkeskind for 1 Øre, Aarsgammelt Bukkeskind for 2 Ertoger, et Gedeskind for 1 Ertog o. s. v. Her er Pengene satte endnu lidt højere end i Dommen af 1348.
