Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/498

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
480
Magnus Erikssøn.

rerne skulde beskikke hans Eftermand, naar dette behøvedes. Til Bekræftelse paa dette Testament, fatte saavel Kongen og Dronningen selv, som alle de ovennævnte Geistlige og verdslige Herrer, sit Segl derunder[1]. Det mærkeligste herved er, at Cantsleren, uagtet han som Provst ved Mariekirken nævnes førend alle Ridderne, dog ikke kalder sig Cantsler eller Provst, men alene „Chorsbroder i Oslo og Hamar“. Man maa saaledes antage, at han her under Forsamlingen midlertidigt havde maattet nedlægge Cantslerværdigheden og overdrage Kongen Storseglet, som han dog ved Kongens Bortreise atter fik tilbage. At Kongen havde Hastværk med at komme østover, sees deraf, at han allerede den 23de var i Ørebro, den 26de i Havnasker, der maa være at søge etsteds i Mælaren, og den 30te i Stockholm[2]. Fra Ørebro lod han hiin føromtalte Skrivelse (s. o. S. 373) udgaa til Jemtelendingerne om at udrede deres Skat ordentligt og ikke hindre dens Udbetaling til Sysselmanden. Han opholdt sig ikke længe i eller ved Stockholm, thi allerede i Midten af August var han i den østlige Deel af Finland[3] og havde sandsynligviis endog været lige inde i Ladoga ved de russiske Grændser for at undersøge Forholdene, maaske endog prøve paa, om han kunde tilbageerobre den tabte Borg. Heraf blev der vel neppe denne Gang noget, men det er muligt, at Kong Magnus allerede nu sendte det Budskab af Klerke og Munke til Novgorod, hvorom de russiske Aarbøger tale[4], hvorved han skulde have udbedet sig, at man vilde sende en russisk Geistlig for at samtale om Troeslæren med en af hans egne Klerker[5], paa det at han kunde høre, hvilken Lære der var bedst, og, hvis da Russernes viiste sig at være den bedste, gaa over til den, medens de omvendt i modsat Fald skulde antage hans, dersom de ej vilde, at han skulde hjemsøge dem med Ufred. Saaledes kan det nu vel umuligt forholde sig, da ej engang den Tanke kan være falden Magnus ind, at selv han under nogen Betingelse skulde kunne forsage sin Tro, men vel er det muligt, ja det maa endog ansees for næsten vist, at

  1. Dette Testament har været flere Gange aftrykt, først hos Suhm XIII. S. 807 ff., dernæst i Handl. rör. Skand. hist. T. XII. derpaa i Samll. V. S. 579 ff., og endelig i Dipl. Norv. V. 193. Originalen findes i det svenske Rigsarchiv.
  2. Breve i det svenske Rigsarchiv.
  3. Breve, dateret Kirkjosund, der synes at have været i den viborgske Skærgaard, af 17de og 21de August, Arvidsens Handll. I. 2.
  4. De novgorodske Aarbøger for Aaret 6857 (1ste September 1347–48). De begynde Aaret med at omtale denne Sendelse og antyde derved, at den fandt Sted i Septbr. 1347.
  5. De russiske Aarbøger betjene sig her af det besynderlige Ord „Philosopher“ om de Mænd, der fra begge Sider skulde afsendes til Disputationen.