Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/497

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
479
1336–1350. Kongens og Dronningens Testament.

urigtigt skrevet Oroust) i Elvesyssel, saaledes at hans Efterfølgere skulde kunne indløse den i en Tid af ti Aar i det høieste, i hvilken Klostret skulde nyde alle kongelige Indtægter, deraf undtagen Sagøren. Til Christkirken i Nidaroos skjenkede de 150 Mk. norsk til dens Bygning eller Vedligeholdelse med endeel smukke Messeklæder, og oprettede af det Gods, der ved Hr. Sigurd Lande var dem tilfaldt, 10 Markebool til Høitideligholdelse af deres Aartid med Messer og Bespiisning af 30 Fattige, 26 Markebool (ligeledes efter Hr. Sigurd Lande) til en Præbende, hvortil Kongen og efter hans Død Dronningen skulde have Præsentationsret, samt til Oprettelsen af et Alter i samme Kirke til Ære for St. Olaf og Erik, hvorved Indehaveren af hiin Præbende skulde holde vist foreskrevne Messer. Til Kathedralkirkerne i Bergen, Stavanger, Hamar, Kirkevaag, Skaalholt og Hole gav de Messeklæder, til hver af dem lige meget. Kathedralkirken i Grønland fik 100 Mk. Peninger i kostbare Kirkeklæder. Domkirken i Oslo fik ej alene kostbare Altarklæder, men ogsaa 20 Mkbool til den hellige Jomfrus Altar paa Nordsiden med Forpligtelse for Vicaren derved til at holde deres Aartider, samt til at bespise 40 Personer. Besynderligt nok, nævnes ikke Kathedralkirken paa Færøerne, uagtet de andre Kathedralkirker inden Norges Omraade ere betænkte; det synes alene at maatte være en Forglemmelse. Apostelkirken i Bergen betænktes med 60 Mk. Peninger og 10 Mkb. Jord til dens Commune, St. Mariækirke i Oslo med 100 Mk. Peninger og 10 Markebool Jord[1]. Mindre Gaver skjenkedes til Fane, Herdla, Lede, Stiklestad Kirker, til St. Thomas Kirke i Canterbury, og til den hellige Ludvigs Kirke i St. Denis ved Paris. Klostrene i Norge bleve rigeligt betænkte, og til Uddeling mellem de Fattige gaves for hver Fehirdsle, 40 Mk. Peninger. Til Executorer udnævntes Erkebiskopen, Biskop Salomon af Oslo, og Biskop Halland af Hamar, samt Hr. Ivar Agmundssøn, Bjarne Erlingssøn og Orm Eysteinssøn. Man seer heraf, hvo der var hans mest betroede Mænd. Fehirden i Oslo, Thorgils Smidssøn eller hans Eftermand, skulde efter Testatorernes Død oppeberge hele Skatten af Fehirdslen og udbetale Legaterne uden at være ansvarlig for Akershuus med Hensyn til andre, end den længstlevende af dem selv og deres Executorer, men derimod være pligtig aarlig at aflægge disse det nøjagtigste Regnskab, ligesom og den længstlevende i Forening med Executo-

  1. Her siges der, at Kongen desuden giver Mariekirken de Ejendomme, der var ham tilfaldne i Haddingdal, paa Valders og paa Hadeland efter Erik Djupe, til Erstatning for de 26 Markebool efter Sigurd Lande, som Kongen skjænkede til Nidaros Christkirke, og som han oprindeligen havde givet Mariekirken, men atter taget tilbage.