kjendtgjørelse, og under en Bod af sex Ører for hver den, som unddrog sig denne Forpligtelse. Endvidere bød han Enhver, Lærd som Læg, at yde den pligtige Skibsbygnings-Leding og Udfare-Leding; fritagne herfra var alene de haandgangne Mænd og de Huuskarle, der enten foor med Kongen eller med de Huusbønder, der skulde holde Huuskarle, (altsaa fornemmelig med Sysselmændene), og skulde Presterne oplæse Stevnebrevene ved Kirkedørene, eller hvor det beleiligst kunde skee. Dette viser noksom, at hans Hensigt var til næste Sommer at udbyde Leding fra Norge. Nordmændene, fortælle de islandske Annaler, havde ingen Lyst til at drage med ham i fremmede Riger, og derfor henvendte han sig til Paven om Bistand og lovede at christne Folk i Rusland: det vil sige omvende ei alene Kareler og Ingrer fra Hedendommen, men og Russerne fra den græske til den, romersk-katholske Lære, om han fik Magt dertil[1]. Herom var der saaledes nok at overveje med Erkebiskopen og de øvrige Herrer. Han havde ogsaa virkelig en Sammenkomst med Erkebiskopen og ikke mindre end fire Lydbiskoper, nemlig, Salomon af Oslo, Hallvard af Hamar, Thorstein af Bergen, og Guthorm af Stavanger, samt Cantsleren og tretten andre Herrer, nemlig Ridderne Erling Vidkunnssøn, Jon Hafthorssøn, Ivar Agmundssøn, Agmund Guthormssøn, Agmund Finnssøn, Hallstein Simonssøn, og Svenerne Bjarne Erlingssøn, Sigurd Hafthorssøn, Eiliv Eilivssøn, Orm Eysteinssøn, Gunnar Hviit, Olaf Alfssøn og Thrond Krakessøn, hvilke alle vare fra saamange forskjellige Kanter af Riget, at Indkaldelsen – da man ej kan forudsætte, at de alene tilfældigviis var komne til Viken – maa være skeet flere Maaneder forud. Men da de allerede en Uge efter Kongens Ophold ved Jarlsø samledes med ham i den svenske Stad Ljodhuus, hvortil han ikke fra først af kan have indkaldt dem, maa man formode, at han oprindelig havde tænkt at holde dette Møde i Tunsberg eller Oslo, men ikke fundet alle de indkaldte Herrer samlede, og derfor, efter at have ventet saa længe, som det var ham muligt, med Hensyn til hans vistnok allerede, da bestemte Reise til Finland, har begivet sig tilbage til Ljodhuus, hvor han vel ogsaa endnu havde noget at udrette, førend han tiltraadte Reisen østover, men imidlertid personligt overtalt Erkebiskopen og de allerede ankomne andre Herrer til efter faa Dages Forløb at komme efter med de senere indtrufne og give deres Minde til, at han for denne Gang holdt Mødet i en svensk Stad, der dog laa saa lige ved Grændsen, at man kun behøvede at ro over Elven for at være paa norsk Grund ved Thorskebakke[2]. Som Grund hertil anførte han vel,
