Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/494

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
476
Magnus Erikssøn.

hvis man kan stole paa de gamle Brevskaber, en af sine næsten utroligt hurtige Reiser, idet vi den 28de Mai finde ham i Vegsjø[1], men derfra drog han igjen vestover og gjorde endog et lidet Besøg til Norge, formodentlig til Oslo eller Tunsberg, siden han d. 8de Juli laa for Anker tinder Jarlsø, hvor han denne Dag lod en Skrivelse udgaa til alle dem, der boede mellem Stad og Rigets nordlige Endemerker, om deres Leding og Landværnsskibe[2]. Hensigten med denne Reise var vel især at møde Erkebiskop Arne, der netop ved denne Tid kom hjem, og overlægge med ham og flere af Norges Stormænd om de hensigtsmæssigste Foranstaltninger med Hensyn til den Krig, der nu forestod mod Rusland. Thi ej alene var det, som vi allerede ovenfor have omtalt, upaatviveligt Magnus’s eget Ønske at kunne begynde Krigen næste Aar, naar den forrige Fred var udløben, for at sikkre sit Riges Grændser, men Russerne skulle selv allerede Aaret forud begyndt Fjendtlighederne paany ved at herje i Sverige og indtage en Borg[3], og Indbyggerne af Karelen og Ingermanland, idetmindste de af dem, som allerede var christnede af romersk-katholske Prester, skal selv have anraabt ham om Hjelp[4]. Kongen fandt det derfor nødvendigt allerede i dette Aar at drage over til Finland, og i Norge maa han ligeledes have gjort alvorlige Forberedelser til Krigen, thi den nysnævnte Skrivelse til de nordlige Kystfylkers Indbyggere sigter deels aabenbart til at sikre dem mod saadanne Indfald af Russer og Kareler, som under de forrige Krige havde fundet Sted især paa Haalogaland, og som vi ogsaa nu ville see fornyede, deels maaske endog til at skaffe en Ledingsflaade fra de Kanter, der kunde bruges til Angrebskrig mod Rusland. Han bad nemlig Indbyggerne i hine Kyst-Landskaber at have sine Landeverns-Skibe fuldtallige og i god Stand, saaledes at nye skulde bygges, hvor der ingen fandtes, og de gamle og forfaldne istandsættes, alt inden et Aar fra Brevets Be-

  1. Der findes nemlig et Brev fra Kong Magnus dateret fra Vegsjø „anden Dag efter Trefoldighed,“ (28de Mai), hvori han tildømmer Hr. Haakon Læma noget Jord; et andet Brev .fra ham af samme Datum har som Udstedelsessted Ryd, der formodentlig maa ligge i Nærheden af Vegsjø.
  2. Norges gl. Love. III. S. 169. Brevet er dateret Tredievaage, som antoges at være Mariæ Bebudelses Dag (25de Marts), indtil Lange i „Aarsberetning fra det kgl. Danske Geheimearchiv“ II. Tillæg S. 73–79, viiste, at dermed betegnes paa Østlandene Seljumannemesse eller 8de Juli.
  3. Den isl. Lagmands-Annal, (Isl. Ann. Udg. S. 269 jfr. XXXV), melder, „at Russernes Konge i 1346 herjede paa Sveriges Rige og indtog efter Sigende en Stad ved Navn Sexborg“. Herom melder rigtignok de russiske Annaler intet. Hvad der skal forstaaes ved Sexborg, vides heller ikke. Men ogsaa ved 1348 omtales det (S. 276), at Kongen vilde erobre den tilbage.
  4. Dette siger Paven i sin Bulle af 14de Marts 1351, hvorom nedenfor.