Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/491

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
473
1347. Fællesloven i Sverige.


og som, efterat have hjemsøgt det vestlige Asien og Egnene ved det sorte Hav, allerede mod Slutningen af 1347 forplantedes til Sydfrankrige, for derfra at brede sig ud til alle Kanter, og endelig to Aar derefter at herje Nordens Riger.

43. Kongens Bestræbelser for at skaffe Sverige en Fælleslov. Regjeringsanliggenderne i Norge besørgede ved Cantsleren o. fl. Kongen forbereder et Krigstog til Rusland. Han besøger Norge om Sommeren 1347, har en Sammenkomst med de norske Høvdinger i Ljodhuus, gjør sit Testament.


Efter al Sandsynlighed var Kong Magnus allerede før Udgangen af Aaret 1346 draget nordover. Han tilbragte idetmindste de første Maaneder efter Julen i det østlige Sverige, under idelig Omreisen, især paa Retterthingene[1]. Han kom lige op til Dalarne, hvor han gav Falu Kobberverk den første bekjendte Skraa, og han vilde ogsaa have besøgt Jemteland, hvor han allerede synes at have bestilt den nødvendige Gegngerd, da han den 14de Februar fra Falun lod melde, at han denne Gang ej kunde komme, og at Gegngerden skulde udredes til Sysselmanden. Hvad der i denne Tid holdt ham saa fast i Svithjod, var neppe saameget hans Dommersysler, som Forhandlingerne om Antagelsen af den nye almindelige Lovbog for hele Landet, der nu ved hans Foranstaltning var bleven udarbeidet. Hvad Tid man begyndte at legge Haand paa dette Arbeide, vides ej med Vished, dog kan det i alle Fald ej være skeet, førend efterat Kongen var bleven myndig, især da man under hans Mindreaarighed netop havde ladet sig nøje med at gjennemgaa, forbedre og bekræfte de ældre Landskabs-Love. Nytten af en eneste fælles Lovgivning for hele Landet maatte vel paatrenge sig Enhver, men alligevel ligger den Tanke nær, at Kongens Øjne især ere blevne aabnede derfor ved en saadan Fælleslovs gode Frugter for hans andet Rige, Norge, der nu allerede i mere end et halvt Aarhundrede havde været i Besiddelse af dette Gode. Derfor bør vel og Æren for at have sat et saa nyttigt Foretagende i Verk nærmest tillægges ham selv, ikke hans Raadgivere; hans rastløse Omflakken

  1. Breve i det svenske Rigsarchiv vise, at Kongen var den 23de Januar 1347 i Linkøping, den 14de Februar paa Kobberberget, d. v. s. i Falun, hvor han sendte den Besked om Gegngerden, som strax herefter omtales, til Jemteland, (trykt i Dipl. N. V. 192, og i Norges gl. L. III. 168.), den 19de Februar i Vesteraas, den 24de i Huseby i Dalarne, hvor han udgav Skraaen for Kobberverket (trykt i Kroningsswärds Dipl. Dalekarl. I. S. 14), 4de Marts i Stockholm, 12te paa Retterthing i Søderkøping, 17de i Skeninge, 22de Marts i Vesteraas og endelig fra 8–17de April i Ørebro.