Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/490

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
472
Magnus Erikssøn.

af et Aars Indtægter først til to Aar foruden hine[1], og nu endvidere til tvende andre Aar, efter disse tvende, altsaa i det Hele til sex Aar fra 20de Mai 1342 at regne, eller til samme Dag i Aaret 1348. Til at indkræve disse Indtægter beskikkedes for Danmark Erkebiskop Peter i Lund, og for Sverige og Norge Biskop Peter Thorgilssøn i Linkøping[2]. Som sedvanligt forstod det sig af sig selv, at Paven senere vilde sende særegne Sendebud for at modtage de saaledes indsamlede Penge, inddrive hvad der maatte staa tilbage, og bringe de saaledes tilvejebragte Summer ned til Curien. Brevenes Datering gjør det sandsynligt, at de sendtes til Norden med Kong Magnus’s hjemvendende Gesandter. Men det lader ikke til, at der i alle Fald i Sverige og Norge for det første blev gjort noget ved den Sag.

Endnu et andet Middel til at bringe flere Penge i det pavelige Skatkammer udtænkte Clemens den 6te, idet han allerede i det første Aar af sit Pontificat, den 27de Januar 1343, lod udgaa den bekjendte Bulle Unigenitus, hvorved han forkortede den af Pave Bonifacius den 8de fastsatte Tid mellem Jubelaarene fra 100 til 50 Aar, og saaledes paabød et Jubelaar allerede i 1350[3]. Alle de troende Christne, som i dette Aar, bekjendende og angrende sine Synder, indfandt sig i Rom og dagligt besøgte Apostlerne Peters og Paulus’s Kirker samt den lateranske Hovedkirke dagligt idetmindste i 15 Dage, skulde faa fuldkommen Tilgivelse for alle sine Synder. Det var herved afseet paa, at Udsigten til de store Indulgenser vilde lokke en Mængde Pilegrimme til Rom og med dem en stor Masse Penge, hvoraf baade Staden, der nok kunde trænge til det, og det pavelige Skatkammer vilde nyde godt. Siden kom der vistnok meget i Vejen, der truede med at hindre denne Plans Udførelse, fornemmelig Nicolaus (Cola) di Rienzi’s Tribunat og Herredømme i 1347, men vi ville idet Følgende see, hvorledes Paven, efter ganske at have undertrykt denne Bevægelse, ved fornyede Rundskrivelser kaldte alle troende Christne til Jubilæet i den evige Stad og havde den Tilfredsstillelse at see Opfordringen efterkommet af store Skarer, der imidlertid ogsaa havde faaet en alvorligere Vækkelse, end man i Aarhundreder havde haft, i den forfærdelige Landfarsot, som herjede Europa,

  1. Saavel den allerførste Reservationsbulle af 20de Mai som den strax efter omtalte, formodentlig af 1345, hvorved Tiden forlængedes til 2 Aar mere, findes, saavidt vides, ikke nu blandt Regesterne.
  2. Sammesteds, ep. 332.
  3. Bullen Unigenitus saaledes, som Skik og Brug er, benævnt efter Begyndelsesordet („Unigenitus dei filius“) findes aftrykt paa flere Steder, sidst i Theiners „Monumenta Poloniæetc. I. 523, No. 689.