illegitim Fødsel skulde kunne meddeles 24 af Kongen opnævnte Personer fødte udenfor Egteskab og 30 af ham opnævnte Sønner af Geistlige: her bevilgedes altsaa mere, end Kongen søgte om; s, t, u) at de to Chorsbrødre kunde velge sig en saadan Skriftefader for at absolvere dem paa det Yderste, at Eiliv og Gyrid kunde faa Giftermaals-Dispensation, og at store Indulgenser kunde gives ved Capellet i Stockholm. Sendebudene forsømte ikke Lejligheden til ogsaa at søge om enkelte Fordele for sine Venner. Blandt disse nævnes en pavelig Skriver og Abbreviator (Copist) ved Navn Magister Guillaume de Bega, om hvem det heder, at han længe havde troligt arbeidet i den romerske Curie for Kong Magnus’s Anliggender og endnu herefter vilde faa at bestille dermed; de søgte for ham om, at han, uagtet han allerede havde et Canonicat med Præbende og en Sognekirke under Rhodez Diøcese, ogsaa maatte faa en højere Verdighed ved en i Condom Diøcese, hvori han ligeledes veie Chorsbroder[1]. Alle disse Ansøgninger bevilgedes, og et Par Dage derefter (den 12te September) skrev Paven følgende særdeles venlige Brev tilbage: „Til „vor kjæreste Søn i Christo, Kong Magnus af Sverige. Dine til os „ankomne Capellaner og Sendebud, vore kjære Sønner, Magnus af „Surunda, Chorsbroder i Linkøping, og Tidemann Ulfredssøn, Chorsbroder i Aabo, have vi saavel af Consideration for Afsenderen som i „Betragtning af deres egen Bravhed modtaget venligen, og saasom vi, allerkjæreste Søn, gjerne ledsage dine Ønsker med apostolisk Yndest, have vi velvilligt hørt paa, hvad samme Sendebud paa dine Vegne forstandigt have fremsat for os, og saavidt vi med Gud have kunnet det, naadigt bevilget det, saaledes som de, der nu vende tilbage til dig, mundtligen ville kunne berette, og med hvilke vi ogsaa svare dig angaaende det Giftermaal, om hvilket du med dem tilskrev os. De hvide Falke og andre kongelige Gaver, som du med sønlig Hengivenhed har sendt os, have vi med faderlig Kjærlighed modtaget, og takke derfor din Fortreffelighed saa meget desto inderligere, jo større vi deraf kunne skjønne, at Virkningen er af din Hengivenhed for os. Avignon, 12te September, i vort Pavedoms sjette Aar“[2]. Paven antyder her saa let som muligt, at han ikke fuldstændigt havde kunnet indvilge alle Andragender. Formodentlig ventede dog heller ikke Kongen at faa dem i eet og alt bevilgede, og det synes kun ogsaa da at have været Skik og Brug at ansøge om mere, end hvad man venter at faa, for at være saa
- ↑ Regest. Supplic. Clem. VI. ann. VI. p. 2. fol. 65 verso. Kirken, hvori Guillaume de Bega ønskede en højere Verdighed, kaldes ecclesia Sti. Vincentii de Mansoagennesii, Condomiensis dioecesis; Canonicatet, han havde, var i eccl. beatæ Mariæ de Cabanesio, Ruthenensis dioecesis.
- ↑ Regest. Clement. VI. Secret. ann. VI. ep. 330.
