meget sikkrere paa at faa dette. Men ilde er det, at vi ikke erfare mere om det Giftermaal, hvorom Paven taler i sit Brev. Kongen synes at have skrevet særskilt til Paven derom, og dette Brev er, som de fleste andre til Curien indkomne Breve, nu tabt eller sandsynligviis strax tilintetgjort. Pavens Svar maa man af hans Udtryk i den nysanførte Skrivelse antage har været mundtligt, og dette synes at vidne om, at han i denne Sag ansaa en særdeles Forsigtighed nødvendig. Det sandsynligste, ja saa at sige det eneste, man her kan gjette paa, er en Giftermaalsplan for en af Kongens Sønner, skjønt de endnu var mindreaarige, og da nu efter en paalidelig Beretning[1] allerede Aaret forud det Egteskab skal have været aftalt, der længe efter kom istand mellem Kongens eldste Søn Erik, og den brandenburgske Markgrev Ludvigs Datter Beatrix, maa man snarest formode, at det er dette, hvortil der her sigtes, og som Magnus maaskee havde Betænkeligheder ved at aftale uden udtrykkelig Tilladelse af Paven, saasom Beatrix var Datterdatter af Keiser Ludvig, hvilken Paverne betragtede som sin bittreste Fjende, og som allerede længe havde været excommuniceret[2] og erklæret afsat. Da Keiser Ludvig døde kort efter[3], ophørte vel hine Betænkeligheder af sig selv. Men da Beatrix tillige var en Systerdatter af Kong Valdemar, og maaskee endog har været opfød i Danmark efter sin Moders Død 1341[4], bliver det saagodtsom afgjort, at det er Kong Valdemar, som har indledet dette Parti, og at Aftalen derom mellem begge Konger er bleven gjort ved Sammenkomsten om Sommeren 1347, da der handledes om Vordingborgs Udløsning og sandsynligviis om Porsernes Afkald paa Estland. Thi naar det, som vi ville see, var den kloge Valdemars Plan ved Giftermaal at forbinde Magnus’s Huus med sit, og derved muligens drive det til ad fredelig Vej at bringe de Provinser tilbage til Danmarks Krone, som det ved Vaabenmagt vilde blive ham vanskeligt at komme i Besiddelse af, er intet sandsynligere, end at det samme allerede nu har været en af hans Yndlingsideer. Det er endog højst rimeligt, at der efter Valdemars Tilbagekomst fra Jerusalem ogsaa har været underhandlet om et Giftermaal mellem Kong Magnus’s anden Søn Haakon og en af Valdemars Døttre, enten den eldste, Margrete, eller den anden, Ingeborg, der netop var fød i April 1347, medens Kong Valde-
- ↑ Nemlig Chron. i Scr. Rer. Dan. VI. S. 525.
- ↑ See Pave Johannes den 22des Brev til Sveriges Geistlighed af 5te Mai 1329, Dipl. Sv. 2714.
- ↑ Nemlig 18de October eller St. Lucas’s Dag, see Detmar, S. 267.
- ↑ Dette antages med stor Rimelighed af Gram, „Forbedringer til K. Valdemars Historie“, Kjøbenh. Selsk. Skrifter, 4de Deel. S. 55.
