til Telge og videre til Stockholm[1]; var længer ud paa Aaret i Smaaland, derpaa atter i Halland[2], og tilbragte Julen sandsynligviis i Ljodhuus[3], hvor han endnu opholdt sig omkring den 1ste Februar 1346, idet han her, som vi ville see, holdt et Raadsmøde, og paa hiin Dag ligeledes anviste sin Dronning en aarlig Indtægt af Skanørs Marked og befalede sin Foged fortrinsviis at udbetale hende denne Sum, førend han udredede Penge til nogen anden[4]. Saaledes var det saa langt fra, at Kongen i dette Aar tog noget længere Ophold i Norge, at det endog er tvivlsomt, hvorvidt han betraadte norsk Grund. Det er muligt, at han har gjort hiin besynderlige Skyndereise til Jemteland) og det er heller ikke usandsynligt, at han har opholdt sig nogle faa Dage om Sommeren paa Baagahuus; men det er det Hele. Den af ham saa bestemt foregivne Hensigt at besøge Norge for at „reformere Riget og trøste Indbyggerne“, kom ej i 1345 til Udførelse. Men imidlertid synes Regjeringsforretningerne der nu at have været i bedre Gang, siden Cantsleren var udnævnt og Expeditioner kunde skee uden Kongens Nærværelse. Man skulde have ventet, at ogsaa en Drottsete var bleven indsat, men dertil findes ikke fjerneste Antydning. En Afdeling af Raadsherrerne maa formodentlig i Forening med Cantsleren have ført et Slags Regjering fra Oslo eller Baagahuus, og usandsynligt er det ej, at Forsædet i denne har været betroet Hr. Ivar Agmundssøn, der sidst havde været Drottsete, og hvis Stilling betragtedes som saameget overordnet de øvrige Raadsherrers, at vi endog ej længe efter finde ham nævnt foran Cantsleren[5], i der dog ifølge Anordningen af 1300 skulde have Barons Rang, og som selv altid nævnes forud for alle andre Riddere.
At Kong Magnus paa denne Maade ogsaa i Norge overdrog sin
- ↑ Dom fra Skeninge 3die Juli, D. Sv. 3964, Brev fra Telge 10de Juli, 3966, fra Stockholm 29de Juli, 3974, 3975.
- ↑ Brev fra Kalmar 29de August, fra Vegsjø 28de September, D. Sv. 3991, 3999.
- ↑ Brev fra Ljodhuus 30te Decbr. 1345, D. Sv. 4028.
- ↑ Dipl. Sv. 4030.
- ↑ Nemlig i den ovenomtalte Dom, vedkommende Hafthorssønnernes Ret til Borgesyssel, af 12te Januar 1347, Dipl. N. I. 303. I det store Frihedsbrev for Mariekirkens Geistlige af 22de Juni 1300 (Dipl. Norv. I. 92), staar der udtrykkeligt, at Provsten skulde have Lendermands Ret. Altsaa maa Hr. Ivar Agmundssøn, naar han nævnes foran Cantsleren, idetmindste for Øjeblikket have haft Rang over ham, og dette kan neppe forklares paa anden Maade, end at han tillige har været etslags kongelig Statholder. Af denne Grund er det maaskee og, at han stundom har ladet Skidusyssel bestyre ved formelige Ombudsmænd eller Vice-Sysselmænd, ikke ved Lensmænd, see ovenfor S. 435.
