Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/465

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
447
1345. Kong Magnus i Skaane.

en Gaade, der vel neppe nogensinde vil blive opklaret. Om Kongens Gjøren og Laden hører man forresten intet førend i Midten af April, da han var i Ljodhuus, og, som man maa antage, paa Vejen til Helsingborg, hvor Erkebiskopen i Lund i de første Dage af Mai skulde holde et Provincialconcilium med alle de danske Biskoper, og hvor det er højst rimeligt, at Kong Magnus kunde ønske at være tilstede[1]. Det er ikke usandsynligt, at hans Hoved-Erende der i de Egne har været at bringe enkelte endnu ikke ordnede Anliggender vedkommende Søndre-Halland paa det Rene, thi der tales om en Samling, han i de første Dage af Mai havde i Lagaholm med flere af sine Raadsherrer, hvorved ogsaa Sigvid Ribbing, den forrige Befalingsmand paa Falkenberg Slot og Hersker over Søndre-Halland, synes at have været tilstede[2]. Formodentlig handledes der om Kongens Halvbrødres, Knut Porses Sønners, forestaaende Tiltrædelse til Hertugdømmet, da idetmindste den eldste af dem nu snart maatte være myndig, som det strax nedenfor skal vises. Nogen Sammenkomst med den danske Konge og Kong Magnus kan ikke have været paatænkt, da Kong Valdemar netop paa denne Tid var over i Estland og tilbragte et heelt Aar der, især, som man maa formode, beskjeftiget med at indlede det fornødne i Anledning af Estlands Salg til de tydske Riddere, hvilket det følgende Aar kom istand[3]. Endnu den 19de Juni var Kong Magnus i Helsingborg, hvor han paa den Dag bevilgede sine Svogre, Ludolf og Robert af Namur (formodentlig Brodersønner af Dronning Blanche), der tog Tjeneste hos ham, 200 Mr. br. Sølv aarligt af hans Indtægter af Skanør Marked[4]. Faa Dage efter var han atter i Østergøtland og sad Dom i Skeninge, og reiste derfra

    Kongen har lagt Tilbagevejen om Throndhjem, fordi man intet hører til ham, siden han den 16de Marts var paa Brekke, førend han den 17de April sees at være i Ljodhuus; og da Erkebiskop Paal allerede den 2den April var tilbage i Nidaroos (Dipl. N. IV. 290), kan det vel være muligt, at han har skyndet sig hjem for at kunne modtage Kongen, hvis denne lagde Vejen om Byen.

  1. Kongens Nærværelse i Ljodhuus 17de April sees af Dipl. Sv. 3935. Provincialconciliet i Lund, see Dipl. Sv. 3946, og Suhm XIII. S. 134, 795 fgg.
  2. See Sigvid Tranas Morgengavebrev, dateret Baagahuus 9de Mai, hvor han udtrykkeligt omtaler Kong Magnus’s og flere Raadsherrers Nærværelse ved den egentlige Bortskjenkning i Lagaholm, Dipl. Sv. 3948; en nyere svensk Oversettelse, hvori Lagaholm ej udtrykkeligt nævnes, findes hos Suhm, XIII. S. 805.
  3. Der gives ogsaa Breve af Valdemar, daterede fra Reval 7de Januar 1345 (D. Sv. 3884), men her maa 1346 være meent, see Suhm XIII. S. 123. Formodentlig er Dateringen her regnet efter Incarnationen.
  4. Dipl. N. V. 181. D. Sv. 3061.