gerne der, som om han tænkte i længere Tid at være derfra. Eller ogsaa maa man formode, at det vel oprindeligt har været hans Hensigt at begive sig did, men at hiin Anordning om Regjeringens Forvaltning i hans Fraværelse, hvorved Raadet og General-Embedsmanden egentlig fik al kongelig Magt i deres Hænder, har været ham aftrodset mod hans Vilje, og at han, for at den ej skulde komme til Udførelse, har forandret sin oprindelige Plan og besluttet sig til at holde sig inden Sveriges Grændser saa meget som muligt. En Skyndereise gjorde han maaskee til Norge, forsaavidt man kan antage, at han i Midten af Marts Maaned var i Jemteland, men han maatte da i saa Fald have reist utroligt hurtigt, saasom han endnu den 7de og 8de Marts befandt sig paa Langeryd i Smaaland eller Vestergøtland, og allerede den 15de og 16de udstedte Breve fra Berg og Brekke, der da skulde være de jemtelandske Steder af disse Navne. Sammenhængen hermed faar man neppe opklaret, man erfarer kun, at Kongen var personligt tilstede paa Berg og Brekke og lod indsegle med sit Secret, naturligviis fordi hans store Segl var i Cantslerens Hænder i Oslo. Det er ogsaa vanskeligt at indsee, hvad der netop nu skulde have bevæget Kongen til at reise saaledes over Hals og Hoved, Nat og Dag, til Jemteland, thi de to Retterbøder for dette Landskab, som han udgav paa Berg og Brekke, det ene tilladende Bønderne i Hamradal at have sit Vaabensyn om Vintren istedetfor ved Seljemannamesse, og den anden forbydende fremmede Kjøbmænd at have Udsalg udenfor den rette. Markedstid mellem Vinternat og Thingets Slutning, ere ikke af den Betydenhed, at han ikke ligesaa gjerne kunde have udgivet dem andensteds. Det maatte da snarere have været Utaalmodighed over, at Sigurd Fyrd nølede saalænge med at aflegge den nye Sysselmand, Nikolas Djakn, Regnskab for Kronindtægterne af Jemteland; men disse Indtægter var neppe saa betydelige, at Kongen for deres Skyld skulde antages at ville have gjort en saa anstrengende Reise, uden i alle Fald at have lagt Tilbagevejen over Nidaroos og Oslo, hvor der dog ikke findes Spor af hans Nærværelse; idetmindste har man ingen hidtil fundet[1]. Denne Sag maa derfor staa hen som
- ↑ Om Vanskelighederne med Hensyn til denne Kongens Reise til Jemteland i Marts 1345 er der allerede ovenfor talt, S. 379, 380. Forordningernes Indhold alene vedkommende Jemteland, deres Datering fra Tiden, da Jemtemotet eller Landsthinget holdtes, og Navnene Berg og Brekke synes vistnok at tale for, at Kongen virkelig var personligt tilstede paa Thinget, men paa den anden Side synes det hartad utroligt, at han skulde kunne have reist did fra et Sted i Smaaland eller Vestergøtland, og da efter al Sandsynlighed over Dalarne, i syv Dage. Men maaskee det lod sig gjøre paa Vinterføret, medens Isene endnu vare tillagte. Med Bestemthed kan man vistnok heller ikke benegte, at
