kongelige Rettighed til andre, skete neppe saa ganske med hans gode Vilje, og især har det vel faldet ham tungt at give Slip paa Storseglet, hvilket vi altid have seet ham med en vis ængstelig Skinsyge at bevare og højst nødigt at ville give fra sig. Man maa derfor slutte, at han heri alene har givet efter for alvorlige Forestillinger af Rigets Store, eller dem af disse, til hvis Raad han især plejede at lytte, og for Trykket af det almindelige Folke-Ønske, hvis Skuffelse ellers kunde have ledet til nye Uroligheder. Der findes ogsaa Spor til, at han idetmindste een Gang kort efter tilbagekaldte Foranstaltningen, men dog maatte bekvemme sig til atter at lade den trede i Kraft. Hans Stilling kunde saaledes i intet af Rigerne være ret behagelig, og man kan let forstaa, at han maaskee endog med Længsel har imødeseet, at den sidste Fredsslutning med Rusland, der formodentlig, som de forrige, kun var indgaaet paa ti Aar[1], skulde løbe ud, for at han kunde faa Anledning til at gjøre et Krigstog imod dem og saaledes baade skaffe Stormændene i begge Riger andet at tænke paa, end at raadslaa om yderligere Indskrænkninger af Kongemagten, og tillige faa Lejlighed til selv at vinde Anseelse og maaskee Krigsbytte og Udvidelse af sit Herredømme, medens han tillige derved steeg i Kirkens Gunst og kunde fremdeles gjøre Regning paa dens Hjelp, idet nemlig disse Krige mod Rusland endnu altid betragtedes som hellige Krige, til de troende Christ-
- ↑ Vi maa nemlig her berigtige en Fejl, der ovenfor, S. 233 og 246, er indløben med Hensyn til Angivelsen af Aarstallet for Fredsslutningen med Rusland i det byzantinske Aar 6847, idet den nemlig er henført til 1339, istedetfor til 1338. Det er forhen (S. 212 Note 1) viist, hvorledes Omsætningen af Aarstal efter den byzantinske Æra til Tidsregningen efter Christi Fødsel skal skee, nemlig saaledes, at Christi Fødselsaar antages at falde i det byzantinske Aar 5509, der begyndte med 1ste September næst forud og sluttede med 31te August Aar 1. Altsaa begynder byz. Aar 6845 med 1ste Septbr. 1336, 6846 med 1ste Septbr. 1337, 6847 med 1ste Septbr. 1338, og 6848 med 1ste Septbr. 1339. Da nu Fredsslutningen, i de russiske Annaler, henføres til Begyndelsen af 6847 og Dateringen, Mandag før Jomf. Mariæ Fødsel, altsaa i September, bliver Aarstallet her saaledes 1338, ikke 1339, og Dagen den 7de September. Dette passer ogsaa maaskee endnu bedre med hvad man veed om Kongens Opholdssteder, end 1339, thi det sees af Beretningen om de misfornøjede Høvdingers Sammentræde i Tunsberg sidst i August og først i Sept. 1338, og Bjarne Erlingssøn samt Gunnar Hviits Sendelse til ham, at han netop paa den Tid opholdt sig paa Baagahuus, eller Lindholmen (maaskee og i Ljodhuus), førend han tiltraadte Tilbagereisen til det østlige Sverige (s. o. S. 224), og enten Lindholmen eller Ljodhuus maa være meent med de russiske Annalers Ludovli som Stedet, hvor Freden sluttedes. Grunden til Fejltagelsen var den, at 1339 anførtes som Aaret i de tidligere Afhandlinger i dette Emne, see Kgl. Vitterhets Historie og Antiq. Acad. Handl. 20de D. S. 188.
