forekomme hyppigt i Breve fra Aarhundredets anden Halvdeel, den sidste fornemmelig boende paa Kalvhage ved Røneid i Fylkesbygden. Erlend Silfestssøn tilligemed Broderen Jon og Nikolas havde sin Ættegaard paa Egge i Sokndal og lade til at have staaet i den nøjeste Forbindelse med Slinde-Folkene. Karlshoved i Kaupangr tilligemed flere Bønder i den Egn, Medejere af Gaarden Otte i Ljuster, havde i Aarene 1322–1324 en temmelig ivrig Strid med Presten og de øvrige Bønder i Dale om Ret til Seterbrug og Driftevej i den saakaldte Uppdal. Der blev ført Vidner derom for Sysselmanden, Hr. Thorfinn, i October 1322, og derpaa indmeldtes Sagen for Kongen eller rettere Drottseten, der nu i Kongens Navn bød Hr. Sigurd Steinssøn paa Hvaall, Thorgeir Prest i Hafslo og Erik Arnessøn at stifte Forliig mellem Parterne, hvilket og skete den 5te Mai 1324 saaledes, at Mændene paa Otte vel ej fik Ret til at holde deres Kvæg i selve Uppdalen, men dog skulde kunne have den nødvendige Drift med Madvarer, Hø o. s. v. derigjennem fra sine Setrer, og herved synes det ogsaa at have haft sit Forblivende[1].
Den allerede i det foregaaende af os hyppigt berørte Ætt, der beboede Gaarden Finnen paa Vors, repræsenteredes ved Aarhundredets Begyndelse af Peter Bonde, der tillige var Kirkens Verge og sandsynligviis Egnens ypperste Mand, uden dog at have opnaaet Ridderverdigheden. Han døde ved 1319, efterladende Sønnerne Orm og Gudbrand Klerk, hvilken sidste saaledes maa have faaet en lærd Opdragelse. Orm, der var gift med Gudrid Audfinnsdatter, døde, som det lader, barnløs før Gudbrand, efterat han blandt andre Gaver i sit Testament ogsaa havde skjenket Bonden paa den nærliggende Gaard Hviitheim, Halldor Olafssøn Duuk, et godt Sverd, hvilket Gudbrand gjerne ønskede tilbage og derfor tilbyttede sig det mod 3 Mmbool i Hyllen i Bøar-Aattingen. Gudbrand er saaledes ikke indtraad i den geistlige Stand, om han end fra først af var bestemt dertil. Men han maa ligesaavel som Broderen være død uden Sønner; thi den næste Besidder af Finnen, vi støde paa, er Erik Erlendssøn, kaldet Bokke, der efter al Rimelighed var hans Dattersøn. Erik døde lidt før 1349, efterladende,
- ↑ Om alt dette see Dipl. N. II. 146, I. 174; Skiftebrevet af 1314 trykkes i Dipl. N. VI. Jon og Nikolas Silfestssønner omtales i Bergens Kalvskind S. 36, 37, ligeledes en „Fru Ragnhild“, der ligesom de bortskjenkede endeel af Egge til Ylmeim Kirke. Fru Ragnhild var altsaa rimeligviis deres Syster. En Ragnhild, uvist om denne eller en anden (hun kaldes dog ikke „Fru“) gav, heder det, noget Jord i Nes for Brynjulf Unges Sjæl; hun har maaskee været Hr. Sigurd Sveinsøns Hustru. Gaarden Otte i Dale kaldes nu sedvanligviis Ottun. Den ovenfor nævnte Erik Arnessøn forekommer ofte i Breve vedkommende Sogn, mellem 1324 og 1332, see f. Ex. Dipl. N. I. 174, 218. II. 146. Formodentlig har han været en af de haandgangne Mænd.
