Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/428

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
410
Magnus Erikssøn.

Den her nævnte Eystein Isakssøn Mugga nedstammede formodentlig fra hiin Isak Thorgilssøn, der i 1183 havde været en af Hovederne for Sokndølingerne ved Oprøret mod Kong Sverre[1]. Han var en meget bemidlet Mand, der efterhaanden lagde sig mere Jordegods til i den Egn, som Opplaa, Mare o. s. v.; muligt at han og allerede selv havde endeel af Hvamm i Hasslo, men vist er det, at han ogsaa senere kjøbte endeel deraf af en Paal i Hvamm og hans Hustru Ragnhild, der synes at have været en Systerdatter af den gamle Hustru Birgitta i Grauten. Eystein havde ogsaa tvende Brødre, Gaut og Arnfinn, om hvilke der dog ej meldes stort. Eystein døde ved 1337, efterladende sin Hustru Jardtdrud og Sønnesønnerne, den nys nævnte Eindride Botulfssøn og Thorstein Botulfssøn[2]. Eindride bragte Ætten end mere i Vejret ved at gifte sig ind i den megtige Finne-Ætt paa Vors, hvorom der i det følgende vil blive handlet.

I Forbindelse med disse nysnævnte Høvdinger i Lærdal og Hasslo eller Fylkesbygden nævnes ogsaa ofte en Ætt i Kaupangr, der maa have været meget anseet og velhavende, og som formodentlig nedstammede fra den ligeledes blandt de oprørske Sokndøler 1183 nævnte Karlshoved, Søn af Arngeir Prest, thi dens Hoved i de første Tiaar af det 14de Aarhundrede heed ogsaa „Karlshoved i Kaupangr“[3], kongelig Hirdmand, og anvendt i flere offentlige Hverv. Kaupangr selv synes endnu paa denne Tid at have beholdt lidt tilbage af sit bymessige Udseende, der tales saaledes om Brasegaard, Skollegaard[4], o. s. v., ligesom i andre Byer, men ubetydelig maa den dog have været, og siden Karlshoved fremfor de øvrige Beboere kaldes med Tillægget „i Kaupangr“, har han vel ejet det meste af Grunden og hans Huse udgjort den fornemste Deel. Han, Hr. Audun paa Slinde og en Erlend Silfestssøn, der følgelig ogsaa maa have været Hirdmænd, var de tre Mænd, hvilke Kong Haakon i 1314 befalede at skifte Hvaall mellem Arvingerne, saaledes som det ovenfor er nævnt. Karlshoveds Sønner, ved Navn Erlend og Joseph,

    medens Eystein, hendes Mand, kjøbte det øvrige af hiin Paal og hans Hustru Ragnhild, der rimeligviis var en af hine Birgittes Systerbørn.

  1. See ovf. III. S. 159.
  2. See herom Dipl. N. I. 179. I. 205. 214. 222. 248. III. 187, jvfr. Samll. III. 586, 617.
  3. See foranførte Sted, III. 159, hvor der foruden Isak Thorgilssøn ogsaa nævnes Arnthor af Hvaal og Arngeir Prests Sønner Karlshoved og Gaut som Opstandens Hovedmænd.
  4. Om disse Gaarde see Samll. III. 585, 592, hvor det er viist, at Brasegaarden sandsynligviis havde sit Navn af Hallstein Brase paa Vors (ved 1304), Skollegaarden af Thorleif Skolle, omkring 1335.