res Sønner vare formodentlig igjen Ivar Thoressøn og Greip Thoressøn, af hvilke den sidste var Gulathingslagmand i 1347, og forøvrigt nævnes som hjemmehørende i eller ved Bergen. Ivar Thoressøn havde igjen Sønnen Greip Ivarssøn, der levede henimod Aarhundredets Slutning, og hvorom der i det følgende vil blive Tale; han pantsatte Hatteberg til Hr. Gaute Erikssøn, og det lader ej til at være kommet tilbage til Ætten, der formodentlig ogsaa har tabt sig ved Mangel af mandlige Descendenter[1].
Den gamle, anseede Ætt, der nedstammede fra Hr. Andres Plytt, var paa denne Tid uddøet eller ved Giftermaal gaaet over i andre. Vi have forhen nævnt, at Baronen Hr. Peter Andressøn, der nævnes saa hyppigt mellem 1300 og 1315, efter al Sandsynlighed var Hr. Andres Plytt’s Søn[2]. Hr. Peter Andressøn havde fornemmelig store Besiddelser paa Nordmøre, hvor han sandsynligviis ogsaa var Sysselmand. Hans Syster var formodentlig den rige Hustru Gyrid Andresdatter i Okavik, ligeledes paa Nordmøre, hvis Mands Navn ikke kjendes, men som efterat være bleven Enke allerede i 1303 gav sig med meget Gods ind i Provent hos Chorsbrødrene i Nidaroos. Hr. Peter Andressøn lader til at have været i stort Venskab hos Dronning Isabelle, siden hans Datter førte dette Navn, neppe efter nogen anden end hende. Denne Isabelle blev i 1314 gift med en anden riig Magnat fra Frostathingslagen, nemlig Sigurd Jodgeirssøn, kaldet Lande, og som derfor rimeligviis har været nær beslegtet med den af os oftere
- ↑ Af Dipl. N. II. 559 sees, at Greip Ivarssøn (den samme, der i de isl. Annaler S. 340 omtales som Sysselmand paa Færøerne ved 1388) kjøbte i 1399 af sin Frænde Hr. Gaute Erikssøn et Skib, som han vilde segle til Færøerne med, paa Credit, pantsettende sine Ejendomme Hatteberg i Skaale og Hausaa i Kinservik, samt overladende ham sin Ret til Aga og Jaastad m. m. Altsaa var Greip Ivarssøn Ejer baade af Hatteberg og meget andet Jordegods paa Søndhordeland og i Hardanger. Af Dipl. N. III. 451 sees, at Greip, der ogsaa da (1383) maa have været Sysselmand paa Færøerne, efter Brevets Indhold at dømme, pantsetter nogle Gaarde paa Vors, idet han lover sin da endnu levende Fader Ivar Thoressøns Samtykke dertil. Altsaa maa Ivar Thoressøn, paa den Tid vel en gammel Mand, være en Søn af Thore Gautssøn paa Hatteberg og opkaldt efter dennes Morfader Ivar, see Dipl. N. II. 82.
- ↑ S. ovf. IV. 2. S. 333. I Rettelsen til IV. 2. S. 3 er det allerede bemerket, at det vistnok er urigtigt, naar Andres Plytt i de daarligt skrevne Skole-Annaler kaldes „Andres Paalssøn“, men at dette upaatvivleligt er Skriv- eller Læse-Fejl for A. Peterssøn (da Originalen et Stykke af den tabte Kong Magnus’s Saga her vist kun har haft „Andres P. sun); hertil kan føjes, at Hr. Andres Plytt i saa Fald maaskee er den i Gesandtskabet til Skotland omtalte Hr. Andres Peterssøn, der ej nævnes efter Hjemkomsten, hvilket passer dermed, at Andres Plytt just da døde. Den eneste Indvending herimod kunde være den, at Andres her alene kaldes Ridder, ikke Baron.
