samme Ætt[1]. Som Herre til Tolga nævnes ved 1331 en Gaute Haakonssøn, der enten har været Sønnesøn eller Dattersøn af Hr. Gaute[2]. Det sidste er det rimeligste, da Navnet Haakon ellers ikke synes at have været brugeligt i Ætten, og hans Moder var saaledes formodentlig den Fru Eyvar Gautesdatter, der nævnes i 1328[3]. Om Gaute Haakonssøn vides intet videre, end at han var død før 1373, og at hans Ejendomme synes at være gaaede i Arv til fjernere Slegtninge, af hvilke navnligt Agmund Finnssøn til Hestbø kom i Besiddelse af baade Tolga og Eidsa[4]. At Gaute arvede Eidsa efter Fru Cecilia, og saaledes forenede det med Tolga-Godset, er efter det foranførte let at forstaa, men at begge Dele siden gik i Arv til Agmund Finnssøn, maa grunde sig paa et tidligere Slegtskab. Det er ikke usandsynligt, at Gautes Fader Haakon har været et Medlem af Hestbø-Ætten.
Af den engang saa megtige Ænes- eller Mel-Ætt paa Søndhordland synes paa denne Tid kun svage Levninger at have været tilbage. Det lader til, at alle de Ejendomme, som den megtige Baron Hr. Gaut Jonssøn paa Mel havde samlet, allerede blev deelte ved hans Død 1270 mellem hans Sønner, Baronerne Finn Gautssøn og Gaut Gautssøn, kaldet den unge, saaledes at Finn fik Mel, og Gaut Hatteberg, hvert med tilliggende Ejendomme. Finn Gautssøn havde Sønnen Jon Finnssøn, der af Faderen blev givet til Forplejning i Munkalivs Kloster mod en vis Provent, skjønt han da allerede førte Ridderstitel. Ligeledes havde han en Datter, Ingegerd, der saaledes, efter hvad man maa antage, blev Arving til Mel, og som blev gift med den ovenfor omtalte Jon Bjarnessøn, der under Rigsraadsregjeringen var Fehirde i Bergen og døde 1324 (see ovf. S. 61). Hun fik efter ham betydelige Ejendomme, der dog ved hendes Død skulde selges eller falde tilbage til hans“ Frænder. Hvorvidt hun og Jon havde nogen Børn, er ikke oplyst. Derimod erfares det, at Gaut den unge havde Sønnen Thore Gautssøn paa Hatteberg, der levede omkring 1320[5]. Tho-
- ↑ Dipl. N. IV. 227.
- ↑ Man har nemlig et Brev af ham fra 1335, hvori han melder, at hans Moder i Hallen paa Tolga samtykkede i Fru Cecilias Bortskjenkelse af noget Gods til en Frænde. Dipl. N. IV. 197. Denne Moder maa saaledes have været Fru Cecllias nærmeste Arving.
- ↑ See det føromtalte Brev i Dipl. N. II. 165.
- ↑ Dipl N. III. 384. I. 493.
- ↑ Herom see især de i Udgaven af „Bergens Kalvskind“ S. 122–126 meddeelte Undersøgelser og Breve, af hvilke sidste ogsaa enkelte ere trykte i Dipl. N. II. 82. 155.
