Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/419

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
401
1320–1350. Anseede Ætter. Tolge-Ætten.

Syster Jomfru Inga, og Hr. Gaute indfandt sig paa Skiftet som deres Ombudsmand. Skiftet blev ogsaa holdt paa det allernøjagtigste, og derved kom saaledes den Trediedeel af Hvaal at tilfalde Svein Sigurdssøn, som han siden skjenkede til Hr. Erling Vidkunnssøn og som derved kom i dennes Eje[1]. En Ættling af Hr. Jon Brynjulfssøn var formodentlig ogsaa Ridderen af samme Navn, som oftere forekommer i offentlige Forhandlinger efter 1350 og døde i 1358[2].

Hvad den her omtalte Tolge-Ætt angaar, da repræsenteredes den for Størstedelen af det Tidsrum, vi her have gjennemgaaet, ved Hr. Gaute Isakssøn, Søn af den formodentlig noget efter 1302 afdøde Baron Hr. Isak Gautessøn[3]. Gaute var, som det nys er nævnt, gift med Ingebjørg Jonsdatter af Hvaal og fik med hende deraf[4]. Ættens fleste Besiddelser maa have været i Ryfylke, hvor han og synes at have været Sysselmand, idetmindste 1322, efter hvilket Aar han ej mere nævnes, og derfor vel er død kort efter[5]. Hans Syster var uden Tvivl Fru Cecilie Isaksdatter, der var gift med Hr. Martin Thorolfssøn i Eidsa (Idsø) og synes at have haft mange Ejendomme paa de Kanter[6]. Cecilia levede endnu i 1336, og det er ej usandsynligt, at hun ogsaa paa en Maade, der nu ikke kan angives, var beslægtet eller besvogret med Hestbø-Ætten, eftersom hun netop i det nysnævnte Aar 1336, den 30te October, befandt sig der med flere andre Medlemmer af

  1. Det vidløftige, herom handlende, Brev af 1314, see Dipl. N. VI. Hvis den her omtalte Margrete, Nikolas Stiigssøns Hustru, er, hvad der synes meget rimeligt, den samme som en Fru Margrete Brynjulfsdatter, der senere omtales som Ejer af nogle Haver i Tunsberg (Dipl. N. II. 368), da er hun rimeligviis ogsaa den samme Fru Margrete, Datter af Fru Holmfrid Erlingsdatter, der 1328 flyttede øster til Viken (Dipl. N. II. 165).
  2. Om Jon Brynjulfssøn antager Munthe (Samll. IV. 106), at han var en Søn af Hr. Brynjulf Agmundssøn, fordi denne nævnes i Diplomer vedkommende Søndfjord og Søndmøre, og fordi det i „Bergens Kalvskind“ heder, at en Brynjulf Agmundssøn gav noget Gods til Sale Kirke paa Søndmøre. Men denne Brynjulf, der ej kaldes Hr. Brynjulf, maa være en anden end den før omtalte. Hr. Jon Brynjulfssøns Død 1258 omtales i de islandske Annaler.
  3. Om Hr. Isak Gautessøn see ovf. IV. 2 S. 470.
  4. Fru Ingeborg Jonsdatter omtales ogsaa i Brev af 7de Marts 1320, Dipl. N. I. 160.
  5. See Brev af 1322 i Dipl. N. I. 168, hvor hans „Aarmand“ Sivjan omtales.
  6. Dipl. N. III. 122, 127. Martin i Eidsa var igjen, som det kan skjønnes, Søn af Thorolf i Eidsa og Ragna Martinsdatter af Jaastad, hvilken Thorolf ved 1309 gik i Lyse Kloster, hvorfor Ragna tog sin Bolig i Nonneseter i Bergen, afleggende Kydskhedsløfte. Dipl. N. I. 123. 126.