omtalte, højt anseede og megtige Chorsbroder Sighvat Vigfussøn Lande, der var en saa farlig og haardnakket Modstander af Erkebiskop Jørund. I Medgift fik han tredive Spannslejer Jordegods, 15 i Kagurvaag, 10 i Vinje, 4 i Finnvik og 1 i Lødvesseter, altsaa det meste omkring Vinjefjorden paa Nordmøre, dertil 20 Mkr. Guld[1]. Der omtales ingen, som med Vished eller endog med Sandsynlighed kan siges at være hans Sønner, og saaledes er det højst rimeligt, at hele hans rige Arv er kommen til Datteren, og med hende til hendes Mand, der senere kaldes „Hr. Sigurd“, og derfor sandsynligviis blev udnævnt til Ridder i 1316. Sikkert har han ogsaa haft en Syssel paa Nordmøre eller idet Throndhjemske[2]. I Aaret 1329 finde vi ham paa Orknø, formodentlig som kongelig Sysselmand; da det synes at have været i Tiden strax efter Magnus Jarls Død, og førend Malise af Stratherne havde tiltraadt Jarledømmet, maatte hans Indflydelse derved blive saa meget større, og derfor er han vel netop bleven udsendt af Drottseten i dette Hverv som en Mand, paa hvilken han fortrinligt kunde stole. Vi see ogsaa, at Erling betroede ham sin private Fuldmagt til at selge de ham med hans Hustru tilfaldne Besiddelser paa Orknø til Enkegrevinde Katarina[3]. Formodentlig døde han under sit Ophold paa Orknø, eller strax efter sin Tilbagekomst derfra, thi hans Død maa være indtruffen i den første Halvdeel i 1332, siden der i September samme Aar afholdtes et Møde i Nidaroos mellem Chorsbrødrene i Nidaroos (under Erkebiskop Eilivs sidste Sygdom, der hindrede ham fra at befatte sig med deslige Forretninger) og nogle af Hr. Sigurds Arvinger, som herved for den dem tilfaldende Halvdeel af Arven godkjendte den overordentlig store Gave af Jordegods, tilsammen 15 Mkrs. Bool, som han i sit Testamente havde givet Kirken til Gravsted for sig og Bønnehold. Ejendommene var for det første det meste af hvad han havde faaet med sin Hustru, dertil en heel Deel andet Gods paa Nordmøre, i Verdalen, Skaun og Ytterøen. De her nævnte Arvinger til det halve Bo var Arne Bonde i Holmvik og hans Broder Erik, saavelsom en Fru Thora Viljamsdatter, der ogsaa synes at have været en Paarørende af Hestbø-Ætten, men hvis Slegtskabsforhold til Hr. Sigurd ligesaa lidet kjendes, som man veed, hvo der var hendes Mand[4]. Arvingen til den
- ↑ Dipl. N. II. 120. Om Fru Gyrid i Okavik Dipl. N. II. 68. 70.
- ↑ Han nævnes blandt en Deel andre Lagmænd og Hirdmænd, af hvilke flere visselig vare Sysselmænd,ved en Hirdstevne i Nidaroos 1322, Dipl. N. III. 127.
- ↑ Sigurd kaldes her Drottsetens Ombudsmand, uden at man tydeligt kan see, om det er alene i dette private Anliggende eller i det Hele taget.
- ↑ Dipl. N. III. 199. Fru Thora Viljamsdatter nævnes og som tilstedeværende i et Familiemøde paa Hestbø 1336, Dipl. N. IV. 227.
