bidrog til, at Jon Hafthorssøn, som det kjendeligt kan bemerkes, holdt sig i mere roligt og traadte ikke saa aabenbart op mod Kongen, som Broderen Sigurd, var den Omstændighed, at hans Hustru var svensk, og havde bragt ham flere Besiddelser i Sverige, der gjorde det nødvendigt for ham at opholde sig der i længere Tid ad Gangen, saa at han derfor ikke kunde befatte sig meget med de norske Stats-Anliggender. Denne hans Hustru heed Birgitte Knutsdatter, som man næsten maa antage har været beslægtet med Hertug Knut Porse, da hun sees at have været Medarving med dennes Sønner til Hamarø Gods i Nordre-Halland, ej langt fra det nuværende Kongsbakke[1]. Med Fru Birgitta havde han idetmindste to Sønner, Ulf og Haakon, om hvilke begge der i det Følgende oftere vil blive Tale[2]. Denne mægtige Ætt synes at have været meget forgrenet og haft mange Forbindelser især paa Oplandene. Saaledes optraadte Sigurd Hafthorssøn senere som en af Arvingerne efter Ridderen Hr. Sigurd Erlendssøn og hans Hustru Fru Gudrun Ivarsdatter til Sundbu i Vaage, hvilken Sigurd foruden Ættegaarden Sundbu ogsaa havde Ejendomme paa Raumarike, Hedemarken, Hadeland og Agder med tilhørende Herligheder, navnlig Fiskevandet Heimdalsvatn oppe i Gudbrandsdalsfjeldene, og et Laxefiske paa Agder. Heimdalsvatnet havde i sin Tid Kong Sverre skjenket den daværende Ejer af Sundbu, Ivar Gæsling den Gamle, og kuns Efterkommere; de følgende Konger havde bekræftet denne Gave, og til yderligere Sikkerhed havde i Aaret 1280 Sigurd Eldjarn, som da ejede Godset – formodentlig en Farfader af Hr. Sigurd Erlendssøn – ladet alle disse Gavebreve oplæse paa Hal-
- ↑ See nedenfor, hvor der handles om Hertug Knuts Sønners Død. Man er ikke paa det Rene med, hvo hendes Fader var, Nogle have gjettet paa Knut Algotssøn, og antage da som hendes Moder Mæreta, St. Britas Datter, der efter Sigvid Ribbings Død egtede Knut Algotssøn; men da Sigvid endnu levede i 1345, kan en Datter af hans Enke og Knut ikke have været gift før 1350.
- ↑ Hr. Jons Hustru Birgitte Knutsdatter omtales i Dipl. af 21de Febr. 1350 i det svenske Rigsarchiv, endnu ej trykt, ligeledes i Dipl. N. II. 673, saavel som i Attesten om hendes Testament, noget for 1395. Af et Forhør, optaget i Strengnes 1354, erfares, at en vis Herlog Danssøn, som da var Huuskarl hos Hr. Jon, før havde været Kjeldermester hos Biskopen i Strengnes (ved 1336); det var altsaa rimeligviis under sit Ophold i Sverige, at Hr. Jon havde faaet ham i sin Tjeneste.
i Eidsberg Sogn til St. Olafs Kirke i Borg for Borgagerde og Vestergaarden, som Kirken før havde haft, formodentlig ved Pantsetning (fol. 199. vs.), at han gav 3 Ør.-B. i Søndre Bjarnestad til Tune Kirke (fol. 198. vs.), og at Rygge Kirke havde 1½ Aargang Tiende tilgode af hans Arvinger. Ogsaa af Dipl. N. II. 673 sees, at han boede i denne Egn, maaskee paa Huseby i Onsø, hvor hans Hustru døde (Dipl. N. IV. 649).
