Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/411

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
393
1320–1345. Anseede Ætter. Hafthorssønnerne.

var Sysselmand[1], ligesom vi og ville see, at han og Broderen endnu ikke havde opgivet deres Fordringer paa Borgesyssel, saa at Spørgsmaalet omsider maatte afgjøres ved Hirdstevnes-Dom. Hans fornemme Herkomst gjorde ham dog, ligesom Broderen, til saaatsige født Medlem af Rigsraadet, og som saadan tog han blandt andet Deel i Raadsmødet paa Vardberg 1343, hvor det bestemtes, at Junker Haakon skulde blive Norges Konge. (See ovenfor S. 291). Brødrenes egentlige Hjem og Hovedresidenser var formodentlig Sudrheim, deres fordums Ættegaard paa Raumarike, og det saakaldte Borgagerde, egentlig en kongelig Gaard i Sarpsborg med Tomt, tilhørende Lykke og den tilstødende Deel af Sarpfossen, hvilken deres Fader, Hr. Hafthor, havde faaet af sin Svigerfader Kong Haakon 1312, men som siden, i Tidens Løb, er blevet en selvstændig Sædegaard under Navnet Borgegaard eller Borregaard[2]. Det er ikke usandsynligt, at Kong Haakon ved denne Gave allerede havde den Plan for Øje at overdrage hele Borgesyssel som et eget Lehn til den eller de Sønner, hans Datter Agnes og Hr. Hafthor maatte faa, saaledes at de, ligesom Hr. Erling Alfsøn og Alf Jarl forhen, skulde have deres Residens i Sarpsborg, maaskee endog i den selvsamme Gaard, hvilken, om den end havde været Privat-Ejendom, dog i alle Fald maa være bleven inddragen under Kronen eller Hertugdømmet, da Alf Jarl blev dømt utlæg; og vi have seet, at Brødrene virkelig havde faaet Brev derpaa (S. 154), skjønt aabenbart saa kort Tid før Kong Haakons Død, at det ikke blev sat i Kraft og sidenefter betragtedes som ugyldigt, hvor megen Umag end Hafthorssønnerne selv, især Sigurd, gjorde sig for at faa det godkjendt. Af senere Breve sees det, at Sigurd opslog sit Hovedsæde paa Sudrheim og formodentlig fik de Hefte Besiddelser paa den .Kant, medens den eldre Broder, Jon Hafthorssøn, havde sit Tilhold deels paa Borgagerde, deels paa Huseby i Onsø, og derhos besad Ejendomme andensteds i Borgarsysla[3]. Hvad der maaskee

  1. Sysselmand paa Hedemarken synes han at have været i 1358, see Dipl. N. II. 342.
  2. Kong Haakons Brev af 13de Januar 1312, hvorved han „for den hulde Tjeneste, han havde modtaget af sin Svigersøn Hr. Hafthor Jonssøn“, skjenkede ham og hans lovlige Arvinger til evindelig Eje fin Samt og Gaard i Sarpsborg, med Lykke og Fossen til midt i Aaen (Dipl. N. III. 97), er udstedt kun fire Dage efter hiint andet, hvori han giver Hr. Hafthor Sorknes i Soløer istedetfor de Gaarde, han tidligere havde skjenket ham i Medgift med sin Datter Agnes (Dipl. N. I. 132).
  3. At Sigurd fik Sudrheim, see vi deraf, at det gik i Arv til hans Svigersøn, hvorom senere. At Jon Hafthorssøn havde Borgagerde og desuden sit Tilhold der i Egnen, sees af flere Steder i Biskop Eysteins Register over Kirkegodset i Oslo Diøcese; saaledes erfares, at han gav 6 Øresbool i Jadar