ve-Thinget for nordre Gudbrandsdalen. Hr. Sigurd Erlendssøn døde lidt før 1353, og hans Hoved-Arving var Broderen Gunnar Erlendssøn, gift med Hustru Jardthrud Paalsdatter, formodentlig en Datter af den ovenfor omtalte Hr. Paal Erikssøn[1]. – En anden Green af Frændskabs-Kredsen var Folberg-Slægten paa Raumarike, af hvilke en Aslak paa Folberg i Nes, omkring 1320, havde Datteren Asbjørg, der blev gift med Guthorm Hafthorssøn, efter al Sandsynlighed en Svoger eller Nærfrænde af Jon Rand, Hr. Hafthor Jonssøns Fader. Guthorms Søn Finnkel var igjen Fader til Hafthor Finnkelssøn paa Folberg, der samtidigt med Hafthorssønnerne synes at have haft store Ejendomme paa Raumarike og Hedemarken[2].
Om Hestbø-Ætten er der forhen talt. Hr. Finn Agmundssøn døde i 1343, efterladende med sin Hustru Fru Gudrun Sæbjørnsdatter Sønnen Agmund Finnssøn, der som Medlem af en saa fornem Ætt snart kom til Ære og Verdighed. Allerede i 1347, faa Aar efter Faderens Død, var han Sysselmand i Ryfylke, uagtet han da neppe kan have været 30 Aar gammel[3]. Om hans senere politiske Bane vil der i det Følgende blive talt. Hvo Hr. Ivar Agmundssøns Hustru var, eller om han havde Børn og da hvilke, derom erfares ikke det ringeste. Han døde, som det vil sees, nogle Aar senere end Broderen, formodentlig i eller ved Skien, hvor han fremdeles var Sysselmand. Det sandsynligste er, at han døde barnløs, og at hans Brodersøn Agmund Finnssøn arvede ham.
Om Spaanheim-Ætten i Hardanger og Brødrene Peter og Baard Peterssønner have vi allerede oftere lejlighedsviis talt. Det
- ↑ Dipl. N. I. 284. III. 288.
- ↑ Dipl. N. I. 189. 265. 557. III. 454. IV. 230. At han maa have været beslægtet med Sigurd Hafthorssøn, sees ogsaa deraf, at de begge gave Parter af Gaarden Store Raumen søndre til Nes Kirke paa Raumarike, Sigurd 6 Øres og Hafthor 2 Mk.-Bol; dette har altsaa været Ættegods, oprindeligt tilhørende en fælles Stamfader. Der forekommer desuden en Hafthor Thoressøn, der synes at have været Sysselmand i nordre Gudbrandsdalen i 1333, idetmindste udstæder hans „Lensmand“ Sigurd et Brev angaaende Hedalen ved Vaage i dette Aar (Dipl. N. VI.), eg det er ej usandsynligt, at han kan have været Fader til Lagmanden Sigurd Hafthorssøn i Oslo i 1336 og 1347–49. Ellers er det en Gaade, hvilken Hr. Hafthor, Sysselmand og boende paa Sudrheim, der kan være meent i det under 13de Juli 1331 udstedte Vidnesbyrd om Sysselmandens, Hr. Hafthors, Ret til Veitsle paa Odinshof (Dipl. N. I. 213), med mindre man maa antage, at Udstederen vidner om, hvad han havde hørt for over 11 Aar siden, og at saaledes den i 1320 afdøde Hr. Hafthor Jonssøn her menes.
- ↑ Dipl. N. I. 305.
