Nidaroos til Erkebiskop Peter i Uppsala omtalte Harald, om hvem intet forøvrigt vides, men som følgelig maa have forestaaet Embedet omkring 1338[1]; Arne Gjavvaldsøn fra Throndhjem, omkring 1341[2], dernæst Bjarne Erlingssøn, og endelig Nikolas Sigurdssøn, om hvem alene det maaskee kan være tvivlsomt, om han ikke var Jemtelending, netop fordi han synes at have ligget i private Fjendskaber med Bønderne og derhos søgte ak erhverve sig Privat-Ejendomme, hvad en Ikke-Jemtelending neppe kan formodes at have skjøttet om. Af Lagmænd nævnes omkring 1326 en Arne, hvorom intet forøvrigt vides[3]; næst ham forekommer omkring 1333 Arnfinn Sigurdssøn, der siden mellem 1335 og 1340 omtales som Lagmand i Bergen og derfor neppe kan have hørt hjemme i Jemteland[4]. Hans Eftermand var Hallvard Agmundssøn, der nævnes ved 1336[5] og i 1341 var afløst af Arne Helgessøn, maaskee den før omtalte Arne, og i 1344 af Laurents Gunnarssøn[6], men som i 1345 atter var i Embedet og fremdeles førte Titlen af Lagmand i Jemteland, da han i Januar 1347, som det nedenfor skal omtales, var tilstede i 1360 og deeltog i den Dom, der da dømtes af Rigsraadet mellem Kongen og Hafthorssønnerne angaaende Borgesyssel. Men da havde han allerede nedlagt Lagmands-Embedet i Jemteland, eftersom vi i 1345 og det følgende Aar paany finde den føromtalte Laurents Gunnarssøn som Jemtelands Lagmand[7]. Dette viser, at Hallvard umuligt
- ↑ See ovenfor S. 338.
- ↑ Arne Gjavvaldssøn nævnes allerførst som Bisidder i den Dom, der 23de Juni 1316 fældtes i Bergen over nogle vestfalske Kjøbmænds ulovligt indførte Gods (Dipl. N. I. 147); under dette Ophold i Bergen laante han ogsaa tilsammen med Olaf Eindridessøn Pandecterne og Codex af Mariekirkens Bibliothek, som man kan see af Olafs Brev, dateret Bergen den 27de August 1317 (Dipl. N. II. 129). Herefter finde vi Arne uden Titel, men som en anseet og i offentlige Erender brugt Mand i Nidaroos fra 1322 til 1338 (see Dipl. N. IV. 199, 102, Smll. V. 109), dog deeltog han ogsaa i Mellemtiden i Forsamlingen i Oslo og i Hr. Erlings Valg til Rigsforstander i Februar 1323. Som Sysselmand i Jemteland nævnes han 9de Febr. 1341, og muligt er det, at han da først nylig var ansat, saaat der virkelig, som Sagen angaaende Olaf Pæs Drab antyder, gik en Række af Aar forud, hvori der ingen fast Sysselmand var. Den 18de Marts 1345 var han, skjønt ej længer Sysselmand, dog tilstede paa Thinget i Jemteland angaaende en Injuriesag (Dipl. N. VI.), men samme Aar finde vi ham atter i Nidaroos den 12te August, (Dipl. N. V. 182).
- ↑ Dipl. N. IV. 168.
- ↑ Dipl. N. IV. 201. I. 233, II. 215, 223, V. 142.
- ↑ Dipl. N. V. 114.
- ↑ Dipl. N. III. 205. 225.
- ↑ Dipl. N. I. 303. III. 234. VI.
