kommen for at angribe Thorkell, eller var Retstilstanden saa usikker, at han maatte gaa bevæbnet. Drabssagen skulde nu undersøges, men det var endnu ikke skeet, da Kongen selv ved Skrivelse fra Baagahuus af 17de Juni 1336 befalede Hallvard Lagmand og tre andre Mænd at gjøre det, for siden at indberette derom paa sedvanlig Maade, og inddrage alt Thorkells Gods under Kronen, hvis han befandtes at være Ubodemand, men i modsat Fald at skaffe Frænderne Bøder og Kongen Thegn og Fredkjøb. Denne Befaling blev dog ikke udført førend i 1339, da Thorkell imidlertid var forsvunden, saa at Ingen vidste, om han var levende eller død. Undersøgelser anstilledes paa Thinget i Marts Maaned; siden kaldte hine Mænd aatte andre i Dom med sig og tildømte Olafs Sønner 9 Mkr. Guld, samt Kongen 8 Ertoger og 13 Mkr. i Thegngilde, og Fredkjøb efter hans nærmere Bestemmelse. Herom sendte de da endelig Skrivelse til Kongen, dateret 27de October[1]. Man skulde næsten formode, at der i den nærmeste Tid efter Hr. Guthorm Helgessøns Nedleggelse af Syslen indtil henimod 1338 ikke var nogen egentlig Sysselmand, som kunde holde Orden. Ustyrligheden hos Indbyggerne, forenet med det særegne Forhold, hvori de stod til den svenske Kirke, der maatte formodes at kunne gjøre deres Hengivenhed for Norges Krone noget usikker, var det vel, som, især før Unionen med Sverige, og i dennes første Tider, bevægede Kongen til altid at besette Landskabets vigtigste Embeder, Sysselmands- og Lagmands-Embedet, med Mænd fra andre Kanter af Riget. De os bekjendte Sysselmænd efter Hr. Une Peterssøn i Kong Haakons Dage var nemlig følgende: Hr. Hallstein Thorleifssøn, fra Thrøndelagen, omkring 1326 (see ovenfor). Hr. Guthorm Helgessøn, fra Bergens-Kanten, omkring 1333[2]; den i det forhen omhandlede Klagebrev fra Predikebrødrene i
- ↑ Dipl. Sv. 3226, (Dipl. N. V. 114), 3454.
- ↑ Om Hr. Guthorm Helgessøn er der hist og her ovenfor talt. Han deeltog i Unionsacten i Oslo 1319, deeltog i Forhandlingerne paa Bagahuus om Kongens Syster Euphemias Giftermaal 1321 (Dipl. N. III. 125), var Sysselmand i Bergen 1325 (see Brev af 4de April, Dipl. N. I. 139) og sandsynligviis ogsaa i 1327 (see Brev af 15de Novbr. sst. 191); opholdt sig endnu i Bergen den 11te Septbr. 1332 (sammesteds 220), og nævnes endelig den 27de Januar 1333 som Sysselmand i Jemteland, idet han, formodentlig paa Kongens Vegne, gav Stuekarlen Lodin Thoressøn paa Ravunde-Skogen en Deel af Gaarden Ansasjo, der skulde ligge under Capellet der paa Skogen, men bruges og nydes af Lodin og Arvinger, faa længe de tjente Capellet ordentligt, (det vil sige som Stuekarle, see ovenfor IV. 2. S. 507). Siden hører man ikke mere fra Hr. Guthorm, og formodentlig er han kort efter død, eller vendt tilbage til det sydligere Norge. Jvfr. Munthe i Smll. I. S. 31.
