kan have hørt hjemme i Jemteland, men maa have havt sin Æt og fine Besiddelser etsteds i det sydligere Norge, hvor han maaskee endog den meste Tid, han var i Embedet, opholdt sig, overladende dets Bestyrelse først til Arne, siden til Laurents. Dog var han senere (i 1349) atter oppe i Jemteland, fremdeles med Titelen „Lagmand“, efterat Laurents var gaaet af, og havde faaet en Jørund Hafrssøn til Eftermand. Da nemlig de kongelige Befuldmegtigede, om hvem det ovenfor er talt, i 1349 skulde dømme Gunnar paa Vambestad for hans ugrundede Klage over Sysselmanden, var Lagmændene Jorund og Hallvard begge blandt de 6 Mænd, som de tog til at dømme med sig, og saaledes var der nu i Jemteland to Lagmænd samtidigt, medens derimod Laurents kort forud nævnes uden nogen Titel umiddelbart efter Jørund Lagmand, altsaa da var afgaaet[1]. Forholdet hermed er ikke let at udrede. Hvis det, hvad efter det her Anførte bliver sandsynligt, virkelig var med Plan, at de verdslige Embedsmænd saaledes var fra andre Egne i Norge, skulde man og formode, at den ovenfor omtalte Forflyttelse af den bergenske Diaconus Agmund Sæfinnssøn til Jemteland skete af samme Hensyn, thi vi erfare, at han senere beklædte Provsteverdigheden i Jemteland[2]. Kongen selv kom kun sjelden eller aldrig derop. Der findes tvende Forordninger af ham, udstedte den ene fra Berg, Onsdagen efter Gregoriimesse, den anden Dagen efter, fra Brekke, i hans 26de Regjeringsaar, altsaa, hvis denne Datering er rigtig, den 15de og 16de Marts 1345, og beseglede med hans Secret[3]. Men det synes nesten ubegribeligt, at han paa den Tid skulde have kunnet være i Jemteland, thi den 24de Februar var han endnu paa Vardberg, og den 7de og 8de Marts paa en Gaard ved Navn Langeryd, der synes at have ligget i Smaaland eller Vestergøtland, i alle Fald i det sydvestlige Sverige, saa at han maatte have reist utroligt hurtigt for de Tider, hvis han allerede den 15de, 7 Dage efter, skulde kunne være i Jemteland[4]. Besynderligt
- ↑ Dipl. N. III. 266. V. 208. Formodentlig er Laurents Gunnarssøn den samme, som kaldes Laurents Djekn i By 9de Febr. 1341 og i Domsbrevet af 1349, Dipl. N. III. 205, 266.
- ↑ Om Agmunds Forflyttelse i 1324, see ovf. S. 323, Dipl. N. V. 70. Som Provfi nævnes han i de tre Breve af 1346, 1347 og 1349, Dipl. N. 1ll. 237, 1l. 287, l1l. 266; i det første kaldes han „Provst i Hamradal“, i det andet „Provst i Lit“, i det tredie kun „Proost i Iemteland“. Han maa saaledes have skiftet Residens.
- ↑ Norges gl. Love III. S. 164, 165, Dipl. Sv. 3917, 3918, Dipl. N. III. 229. Det er dog egentlig kun det sidste, om hvilket det udtrykkeligt vides, at det er beseglet med Secret, da Originalen til det andet er tabt, dog maa det samme have været Tilfældet med dette.
- ↑ Dipl. Sv. 3904, 3913, 3915.
