Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/382

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
364
Magnus Erikssøn.

blev overhoved mere uordentligt skrevet, de faste Regler tilsidesattes, Dialecterne gjorde sig mere gjeldende, og Sproget selv kom saaledes som oftest til at vække Indtrykket af at være blot og bart Almuesprog, idet det savnede den Fasthed og Conseqvens i Former, der betegner et dyrket og velordnet Skriftsprog. Dette gav igjen maaskee de mere Forfinede saameget større idetmindste tilsyneladende Ret til at oversee det som simpelt og bondeagtigt, og til at foretrække Mode-Hofsproget, det svenske, som derfor nu mere og mere kunde siges at blive det herskende i de højeste Kredse, idetmindste som Skriftsprog. Dog maa det indrømmes, at i egentlige offentlige Documenter, der udgik fra Regjeringen, overholdtes endnu saavidt muligt norsk Skrivemaade og norske Vendinger; enkelte af de kongelige Secretairer udmerke sig endog meget fordeelagtigt i saa Henseende, og man kan endog langt nede i Aarhundredet finde Kongebreve, der i Reenhed ej give dem fra Aarhundredets Begyndelse noget efter. Men dette var rigtignok medens Norge atter for en kort Stund var adskilt fra Sverige og dannede et Rige for sig selv[1].


37. Menigmands Kaar. Sysselmændenes Styrelse og Embedsmændenes Forhold. Exempler hentede fra originale Brevskaber.


De ringere Klassers Kaar var, saavidt man kan dømme af de os levnede Brevskaber, i det Hele taget taalelige, i alle Fald lader det til, at Folket i den lange Fredstid og den i visse Henseender ret gode Bestyrelse, idetmindste hvad Lovens Hevdelse og den almindelige Sikkerheds Overholdelse angaar, temmelig jevnt og stadigt har tiltaget i Velstand. Man finder hyppigt at Folk, der aabenbart ikke hørte til de Højfornemme og Rige, dog kunde give ikke ringe Gaver i Testamente, eller i Medgift med Døttre, og flere Bo-Inventarier vidne om riigt og solid Indbo. Her maa det vistnok indrømmes, at alle deslige Brevskaber kun vidne om Tilstanden hos Grundejeren, Odelsmendene, men at vi ikke deraf erfare noget om, hvorledes den talrige Lejglendingsklasse havde det, og herom kunde man visselig fristes til at danne sig temmelig ringe Begreber, naar man har for Øje, at den gjeldende Lovgivning idetmindste forudsatte som det sedvanlige, at Jord kun paa visse Aardemaal, sedvanligviis tre, ej paa længere Tid, bortbyggedes til Lejglendingerne, saaat

  1. Fortrinlig Roos i saa Henseende fortjene de Kongebreve, der ere affattede under Tilsyn af Kong Haakon den Yngres Cantsler Hr. Peter Erikssøn, om hvilken der nedenfor vil blive udførligere talt. Sproget er saa godt og Orthographien saa sikker, som om Brevene vare skrevne ved Aarhundredets Begyndelse.