Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/380

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
362
Magnus Erikssøn.

samme, til Predikebrødrene i Oslo 2 Mk. P. og Pd. Vox, til Minoriterne det samme, til Korskirken, Clemenskirken, Nikolaskirken og Laurentii Kirke hver 2 Ør. P. og 2 Mk. Vox, samt desforuden til Hospitalet ved den sidste en Sæng; til Mariekirken i Kongshelle 4 Køer; til de trende Kirker i Konghelle 3 Pd. Vox og hver 4 Sh. Engelsk. Til Paal Erkeprest i Oslo nogle Bøger, til sin Frænde Erik Geirmund Decretet, til Paal Kantsleren Guldring med Saphir, der havde tilhørt Hr. Thorvard, til Hr. Ivar Agmundssøn en anden Ring med Saphir; til Hr. Thorgeir et udgraveret Sølvbelte, til Abbeden i Dragsmark et hvidt Hynde og en hvid Hovedpude, til Prior Arne i Kastelleklostret en Sølv-Rose, til Sira Nikolas et Skakspil; til flere andre Geistlige forskjellige Klædningsstykker; til sin Brodersøn Sigurd en sort Ganger, Plade og Staalhandsker (som den geistlige Mand altsaa maa have ejet) til en Frænde og en Sven sit Skib, kaldet Dragsmarken, med Raa og Redskab, o. s. v.[1] – Flere lignende Exempler paa Velstand og rigt Indbo hos de Fornemmere kunde anføres, men disse ere allerede tilstrekkelige.

Blandt Folk, der var saa rige og kunde omgive sig med saa megen Luxus, er det klart, at Levemaaden, Omgangstonen i Forlystelser ikke kunne have været synderlig forskjellig fra hvad der var det sedvanlige andensteds i Nordeuropa. Saaledes f. Ex. hos Hr. Erling Vidkunnssøn, hos Agmundssønnerne, Hafthorssønnerne, og de øvrige Familier i samme Stilling. Blandt deres Forlystelser indtog vel de literære endnu;, en Plads, men flere Omstændigheder tyde hen paa, at den Interesse, i man tidligere havde fundet ved Beretningerne om Forfedrenes Bedrifter nu for en stor Deel havde tabt sig og veget Pladsen for de Tiders Modeliteratur, de nordmannisk-franske Bearbeidelser af Sagnene om Kong Artus og Ridderne ved det runde Bord, en Literatur, der allerede for et Aarhundrede tilbage var bleven bekjendt i Landet, men dog saaledes, at dens Frembringelser kun nødes i Oversettelser paa Landets egne: Sprog, som derved ikke tog nogen Skade, men snarere bearbeidedes mere end forhen, saa at det i denne Retning endog opnaaede en vis egen Classicitet. Men strax Dronning Euphemia havde begyndt at slaa Vrag paa de norske Oversettelser og derimod foranstaltet franske Oversettelser i Vers, lige de franske Bearbeidelser selv, synes dette Slags Litera-

  1. Af den Omstændighed, at hans Skib heed Dragsmarken, altsaa var fra Dragsmark (ligesom et eldre Skib af samme Navn i K. Haakon Haakonssøns Tid, see ovf. IV. 1. S. 92), samt ligeledes at han foruden Kirkerne og Klostrene i Oslo ogsaa betænkte Kirker og Klostre i Konghelle, skulde man slutte, at han hørte hjemme i Elvesyssel, maaskee endog opholdt sig der, medens han gjorde sit Testamente.