Da Provsten, Hr. Erling Gullessøn, ikke nævnes i disse to sidste Breve, maa man formode, at han paa den Tid var død. Hans Eftermand blev, hvorvel ikke umiddelbar derefter, Chorsbroderen ved samme Kirke Arne Aslakssøn, en af Kongens højest betroede Klerker, der allerede før sin Ophøjelse til Provsteværdigheden fungerede som etslags Vice-Cantsler, idet han beseglede flere Breve[1], navnlig dette sidste, i hvis Udvirkelse han derfor sikkert ej har haft ringe Deel, og hvem vi fra 1345 af ville finde som virkelig Cantsler, saa at begge Embeder, der i Erling Gullessøns Tid havde været adskilte, eller rettest af hvilke det ene, nemlig Cantsler-Embedet, var ubesat, nu igjen forenedes ifølge Kong Haakons Bestemmelse.
Det er allerede tidligere lejlighedsviis nævnt, at Kong Magnus overhoved stod sig ganske godt med Kirken, hvortil ogsaa hans Gavmildhed mod Kirken og geistlige Stiftelser noksom gjorde ham fortjent. Det forstaaer sig, at den Iver, der i hans Mindreaarighed lagdes for Dagen i at bekæmpe Russer og Hedninger, her ogsaa kom i Betragtning, hvor lidet end Fortjenesten tilkom ham selv. Allerede førend han endnu var bleven myndig, tilstod Pave Johannes ham ved Bulle af 21de Juli 1331 paa Grund af hans velbekjendte oprigtige Hengivenhed for det apostoliske Sæde, den Udmærkelse, at naarsomhelst der holdtes Gudstjeneste og predikedes i hans Capeller i hans egen Nærværelse, kunde I den forrettende Geistlige tilstaa baade ham selv og enhver af de forsamlede Tilhørere, efter aflagt Skriftemaal og tilkjendegiven Anger, et vist Antal Dages Fritagelse fra de dem paalagte Pønitentser, saaledes nemlig, at hvis det var en Erkebiskop eller Biskop, som forrettede, bestemtes Tiden til eet Aar, eller til 60 Dage[2]. At det samtidigt bevilgedes, at Nordhalland ei skulde regnes som en Deel af Danmark med Hensyn til Interdictet, er forhen nævnt. Benedict den 12te maa .i Førstningen have haft besynderlige Forestillinger om Kongens Familieforhold; thi af den Bulle af 9de Januar 1335, hvori han anmelder sin Tiltrædelse, og som i en Mængde, i Hovedsagen ligelydende, Exemplarer blev sendt omkring til alle romersk katholske Fyrster, Biskoper, m. fl., sees ogsaa et Exemplar at være sendt til „Norges Dronning“, et andet til „Sveriges Dronning“[3]. Da der paa den Tid ingen Dronning var enten i Sverige
- ↑ F. Ex. Brev af 18de Jan. 1342, angaaende Høitideligholdelsen af St. Eriks Dag, hvorom nedenfor: Arne var da hos Kongen under dennes Ophold i Stockholm; ligesaa Br. af 4de Juli 1343, da han var hos Kongen i Helsingborg; Dipl. N. 277. III. 220.
- ↑ Dipl. Sv. 2863.
- ↑ Regest. Bened. XII. Commun. An. I. p. 1. ep. 1. See Raynaldi Annales eccl. ved Benedict den 12tes 1ste Aar.
