Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/358

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
340
Magnus Erikssøn.

budsmand i Bergen, Hr. Henriks Død (1342)[1]. Lysekloster synes at have været et af de rigeste og mest begunstigede Klostre, navnlig see vi, at det i 1344 fik et Varnadarbrev af Kong Magnus, dateret fra Vardberg den 14de Februar[2]. Klostrene have formodentlig overhoved paa denne Tid været ved deres højeste Velmagt; de fleste fik hyppige Gaver af Jordegods og gjorde derhos fordeelagtige Erhvervelser ved Kjøb eller Laan mod Pant i faste Ejendomme, der siden forblev i Klostrets Besiddelse. Formodentlig var der dog faa Klostre, hvis Besiddelser var i saa jevnt Tiltagende, som Munkelivs i Bergen[3], og maaskee Nonneklostret i Oslo. Dette var saa rigt paa alskens Løsøre, at da Kong Magnus holdt sit Bryllup med Dronning Blanche, laante han derfra til Festlighederne endeel Bordtøj, formodentlig Duge, Sølvtøj m. m., imod en Kjendelse, som det synes baade i Penge og Jordegods[4]. Men af alle gejstlige Stiftelser i Norge var der ingen, som fremdeles nød saadan Begunstigelse, som Mariekirken i Oslo med dens Provst og Chorsbrødre. Vi have allerede lejlighedsviis omtalt enkelte af de Bekræftelser og Udvidelser af deres Friheder, som efter Kong Magnus’s Regjeringstiltrædelse blev dem til Deel. Kongen begyndte, strax efter at han var bleven myndig, med at stadfeste i almindelige Udtryk alle de Privilegier og andre Frelsesbreve, som hans Moderfader Kong Haakon og andre hans Forfedre, Norges Konger, havde tilstaaet Kirken, (Brev, dateret Oslo den 30te December 1332). I 1335 stadfestede han fra Tunsberg, den 25de September, de Bestemmelser til Bedste for samme Kirke, som Moderfaderen Haakon havde gjort, og isærdeleshed hans Gave af Sysler i vestre Bergeim, Lomedal og Margretedal (Maridalen) med Visøre og Leding og alle andre Gaver, større og mindre, af hvilketsomhelst Slags, under Straf af Brevebrud (13 Mk. og 8 Ertoger) samt dobbelt Erstatning af Skaden for den, som gjorde noget Brud paa disse Be-

  1. See Fuldmagten, dateret Falkenberg 28de November 1341, Dipl. N. IV. 255, og Abbed Andres’s Qvittering, Bergen 5te Februar 1342, Dipl. N. II. 247.
  2. Et Uddrag paa Latin af Brevet findes hos Suhm, XIII. 799.
  3. Om Munkelivs Tilvext og Maaden, hvorpaa den skete, er allerede talt ovenfor, IV. 2. S. 660 fg., og paa samme Maade gik det, som man af Munkelivsbrevbogen seer, fremdeles, uden at det her er Umagen verd, nøjere at gjennemgaa disse nyere Erhvervelser.
  4. Brev af dette Aar i Registret paa de Breve, der 1622 fandtes paa Akershuus Slot. Det bestyrkes heraf, hvad der ovenfor, S. 187, er antydet, at. Bryllupet har staaet paa et af de fire Steder, Oslo, Tunsberg, Ljodhuus eller Baagahuus; men man kunde endog fristes til at antage, at Oslo var Stedet, saasom det altid er rimeligere, at hine Sager udlaantes i samme By, end at de sendtes længere bort.